Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Simpelhed og Popularitet bliver istand til at
rodfæste sig deri, og - hvad som er ligesaa vigtigt
som det Øvrige - idet den er en objektiv bestaaende
Digtart, ikke en vilkaarlig Dilettantisme, der ej
kan være Gjenstand for Kunsten.«
Vaudevillen som objektivbestaaende Digtart havde
Heiberg (S. 156-62) havt god Lejlighed til at gjøre
sig bekjendt med under sit lange Ophold i Paris.
Dette Situationsskuespil med dets lette Omrids af
Karaktertegning havde tidlig forekommet ham egnet
til Optagelsen af et lokalkomisk Indhold, medens
det tillige stod klart for ham, at den franske
Vaudevilles noget skematisk-tørre Grundform
maatte kunne udfoldes frodigere og rigere ved det
musikalske Elements organiske Forbindelse med Dialog
og Situation samt overhovedet ved dets fyldigere
Behandling, saa det Hele kom til at danne, hvad
Heiberg ved en senere Lejlighed selv kaldte »en tæt
Forening af Ord og Toner«. Planen hang saaledes som
en moden Frugt paa Grenen; der fattedes nu kun en
ydre Anledning, som kunde ryste den ned. En saadan
blev den tydske Sangerinde Pohlmanns Gjæsteoptræden
paa det kgl. Theater i Forsommeren 1825; hun gjorde
især Lykke i Vaudevillen »Die Wiener in Berlin«, et
Stykke, som Heiberg selv med gjentagen Fornøjelse
havde seet vist en Snes Gange i Hamborg. Da han kom
til Kjøbenhavn i Sommerferien, inderlig kjed af
Opholdet i Kiel og fuld af Attraa efter at aabne
sig en eller anden litterair Løbebane, som kunde
knytte ham fast til Hovedstaden, faldt det ham ind,
at Øjeblikket til et Forsøg med Vaudevillen aldrig
kunde være gunstigere end nu, da Publikum havde
gjort et første Bekjendtskab med den og fundet
Behag i den. Han tog strax fat paa Arbejdet, fik
sin Permission forlænget og havde ved Efteraarstide
sin første Vaudeville Kong færdig: »Kong Salomon og
Jørgen Hattemager«. Til Theatret faldt Adgangen den
ikke saa ganske let, og havde ikke den mest energiske
af Direkteurerne, JONAS COLLIN, taget sig saa varmt
af den, var det maaske lykkedes de andres saavel
politiske som kritiske Betænkeligheder at holde den
nye Genre borte fra Scenen; baade Forhandlinger og
Forandringer maatte finde Sted for at lempe den
igjennem. Endelig kom den til Opførelse den 28.
November 1825, imødeseet med umaadelig Forventning,
udført af Theatrets udmærkede Kunstnere med en
Festivitas, der viste deres Glæde over ligesom at
have gjenfundet den danske Komedie, og modtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
