Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg - Oehlenschläger: Hrolf Krake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med sin sædvanlige Heftighed havde OEHLENSCHLÄGER ikke
kunnet afvente Slutningen af denne Artikel-Serie,
inden han maatte give Svar paa Tiltale. Heibergs
Systematik kunde han ikke tumle og betegnede den
summarisk som »luftige Abstraktioner og tekniske
Talemaader«, der »intet Reelt indeholde for den
sunde Menneskeforstand«, medens han antydede en
Sammenligning mellem de nye æsthetiske Doktriner og
den lærde Rasmus Bergs Præstationer i Disputerekunsten.
Som en dygtigere Modstander paa det filosofiske Omraade
viste P. HJORT sig i den Række Artikler i
»Kjøbenhavnsposten«, hvormed han imødegik Heiberg.
Denne greb kort efter paany sin kritiske Pen for at
motiveresin forkastende Dom over det evige »Frejas
Alter«, som Oehlenschläger nu igjen præsenterede i
omarbejdet Skikkelse, dennegang som Vaudeville, fordi
denne Digtart forekom ham at have mest Vind i Sejlene.
Det blev ogsaa opført paa det kgl. Theater, men gik
kun to Gange over Scenen. Som Vaudevillens Skaber var
Heiberg jo nærmest til at paavise de Forsyndelser,
der gjorde »Frejas Alter« til en dramatisk Uting i
denne sidste Form, og han førte dem i Korthed tilbage
til den Mangel paa Ironi, han tidligere havde paavist
hos Oehlenschläger, og som her navnlig viste sig i
Bestræbelsen for at gjøre Personerne saa komiske som
muligt, uden Hensyn til om denne Komik ogsaa var
tænkelig urider de givne Forudsætninger. I
»Kjøbenhavnsposten« blev han imødegaaet af HAUCH og
SIBBERN.
I November 1828 udgav Oehlenschläger første Del af
»Nye poetiske Skrifter«, indeholdende Heltedigtet
»Hrolf Krake«. Det var, som om han ved denne poetiske
Bedrift vilde godtgjøre sin Berettigelse til at færdes
ogsaa indenfor den strengere episke Digtnings Enemærker,
hvorfra Heibergs Kritik havde forvist ham til Romancens
mindre fast begrændsede Omraade. Udfaldet blev af noget
blandet Art. Medens Digteren med Held gjennemfører den
formelle Stil-Enhed i et nyt, over Nibelungen-Verset
bygget, meget karakteristisk og virkningsfuldt Metrum,
er Sprogbehandlingen paa den anden Side ikke sjeldent
skjødesløs og uoverensstemmende med Digtets Aand (som
naar Hrolf taler om »et Nerveslag«). Og medens det
nordiske Kjæmpeliv er tegnet i mangen en Personlighed
og Situation med den plastiske Kraft, som vi kjende
fra Oehlenschlägers bedste Tid, raader der ved Siden
heraf en for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
