- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
204

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger: Hrolf Krake - Heiberg: Lanterna magica

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og idet han derpaa henvendte sig til Oehlenschläger,
fortsatte han med høj Røst:

Nu är det icke i hans och än mindre i mitt, men i sångens,
i den evärdligas namn, förnummen i Hakon och Helge,
som jag Dig bjuder en krans - han är vuxen, der Saxo har lefvat.
Söndringens tid är forbi (och hon borde ej funnits i andens
fria, oändliga verld), och beslägtade toner, som klinga
Sundet utöfver, fortjusa oss nu, och synnerligt dina.
Derföre Svea Dig bjuder en krans, här för jag dess talan.
Tag den af broderlig hand och bär den till minne af dagen.

Det skal have været et Øjeblik af gribende Højtidelighed,
uforglemmeligt for alle Tilstedeværende, da Tegnér under
Paukers, Trompeters og Kanoners Lyd satte Laurbærkrandsen
paa den danske Digters mørke Lokker, idet han omfavnede
og kyssede ham. Dybt bevæget oplæste Oehlenschläger som
Tak og Svar et - i sig selv desværre svagt og ved
Modsætningen til den svenske Digters akademisk pompeuse
Fest-Hexametre end tarveligere - Digt, der imidlertid ved
hans betagende Foredrag gjorde stor Virkning. Senere hen
paa Aaret modtog Oehlenschläger Diplom fra det lundske
Universitet som Doktor i Filosoflen samt fra den svenske
Konge Nordstjernens Ridderkors.

HEIBERGS »Flyvende Post«, der havde ferieret i Aaret
1829, begyndte 1830 sit tredie Bind, der aabnedes med
en til Vaudevillemelodier skreven »Lanterna magica«,
en summarisk Oversigt over det forløbne Aars mest
fremtrædende Begivenheder, blandt hvilke naturligvis
ogsaa Laurbærkroningen i Lund havde Plads. Heiberg
raillerede over den i sit »sjette Billede« bl. A. saaledes:

Godt Folk forleden
saae hen ad Sundet,
og strax var Freden
hos dem forsvundet.
Hvorom de talte,
det hjalp dem ikke,
for deres Blikke
sig Laurbær malte. Ja
Fanden ta’ mig,
man trak mig med!
Man vilde ha’ mig
til Skaaries Bred.
Jeg der ej vented,
tog Vogn paa Rullen.
En Hat man hented,
med Krands om Pulden;
i den tilvisse
boer al min Lykke,
bestandig smykke
den skal min Isse.
Ja Fanden ta’ mig,
man fik den fat!
Jeg maatte ha’ mig
en Doktorhat.

Heibergs litteraire Modstandere i Sorø - HAUCH, HJORT
og WILSTER - apostroferes i det ottende Billede:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free