Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg: Lanterna magica - Hertz: Gjenganger-Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om han stikler, om han høvler,
gjør han mig dog mere glad
end saa mangen Prosa-Vrøvler
i det kjøbenhavnske Blad.
Sligt jeg som en Fest betragter,
som et ædelt Ridderspil,
jeg, mod hvem saa mangen Slagter
bare Næver bruge vil.
Faaer jeg Vittighed at høre,
o, saa har Du vundet Spil,
og da kan Du ved mig gjøre
næsten Alt hvad kun Du vil.
Som Du seer, min kjære Fætter,
jeg er ej saa grov som Du;
thi jeg haaber, at Du gjætter,
hvad jeg vil Dig sige nu.
Jeg vil ikke debitere,
dine Vers er uden Salt,
(skjøndt ifald de havde mere,
var det ikke just saa galt).
Tvertimod, hav Tak for Føden!
Thi mig var din Takforsidst
Manna midt i Hungersnøden
hos den evige Kopist.
Du kan dog det Danske skrive,
saa en Dansk kan det forstaa;
Du kan dog en Skose give,
som er værd at svare paa.
Du har dog et Glimt af Tanke
og af Vittighed et Sving.
Sligt ej plejer der at vanke;
Himmel! det er store Ting.
Men hvad det angaaer at tage Oehlenschläger i Forsvar
mod formentlige Angreb af Heiberg, da skal Doublanten
ingen Ulejlighed gjøre sig:
Du, som taler om at »skaane«,
føler Du i Sandhed Kald
til dit svage Værn at laane
ham, Du kalder Dannerskjald ?
Dig jeg skaane vil, min Kjære!
og jeg troer, Du mærker det;
han kan vel et Angreb bære,
thi han rokkes ej saa let.
Selv jeg har saa stærke Volde
bygget om hans faste Plads,
at jeg tænker, de skal holde;
dine springe vil som Glas.
Hver en Skjald erobrer bare
nyt Terrain bag eget Skjold;
men for Grændsen at forsvare
byggedes Kritikens Vold.
Hvis engang Vandalers Flokke,
uden Kundskab, uden Smag,
vil den store Digter rokke,
- og det hændes vist en Dag -
skal man raabe til dem:
»Frække! »Veed I, hvad I prøve paa?
»Her til Grændsen kan I række:
»længer kan I ikke gaa«.
Med større og mindre Skjærmydsler trak Striden ud
til henimod Slutningen af 1830. Fra dette Tidspunkt
blandede der sig til Alles Forbauselse en sælsom Røst
ind i denne Efterklang af den Baggesenske Fejde -
nemlig Baggesens egen! Den Forklaring, at det var
Baggesen selv, der var gjenopstanden fra de Døde for
at tage Del i Dagens litteraire Kamp, lød ialfald
næsten sandsynligere end Antagelsen af, at det
skulde være noget levende Menneske muligt i den Grad
at iføre sig hans Skikkelse og tale med hans Mæle,
som Tilfældet var i de saakaldte »Gjenganger-Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
