Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Christine Gyllembourg - Louise Hegermann-Lindencrone - Andreas Nicolai de Saint-Aubain (Carl Bernhard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjøres kortelig opmærksom paa: Hverdagshistoriernes
Forkjærlighed for den modne Mand som Tilbeder. Omtrent
samtidig med at Balzac i fransk Litteratur bringer
Kvinden paa de Tredive til Fyrre i Mode paa den unge
Piges Bekostning, lader Fru Gyllembourg den
halvhundredaarige Mand komme til Ære som ædel, diskret
og sædvanlig velhavende Elsker, første Gang i »Den
lille Karen«, senere i flere af Novellerne. At disse
have været Gjenstand for vore ypperste Aanders (S.
Kierkegaards, Poul Møllers, C. Hauchs) dybt hyldende
Kritik, taler maaske mere end alt Andet for deres Værd.
Faa Aar før Fru Gyllembourg døde en anden med den
heibergske Kreds beslægtet Forfatterinde: LOUISE
HEGERMANN-LINDENCRONE (1778-1853), hvis 1825 udkomne
»Danske Fortællinger« (»Sankt Peder«, »Gjæstekammeret
i Præstegaarden«,, »Faster Dorothea«, »Billedet«) nød
megen Anseelse i hin Tid og udkom i ny Udgave 1862.
Sine første Smaanoveller offentliggjorde Fru
Gyllembourgs Slægtning ANDREAS NICOLAI DE SAINT-AUBAIN
(18. Novbr. 1798 - 25. Novbr. 1865) i sin Halvfætters
»Fl. Post«, og han havde ligeledes Heiberg som
litterair Garant paa Titelbladet, da han 1835 udgav
sit første større Arbejde »Et Aar i Kjøbenhavn«
under det tilfældigt valgte Pseudonym Carl Bernhard,
som han senere urokkelig fastholdt for hele sit
Forfatterskab og bestandig i det borgerlige Liv med
en vis elegant Formalisme holdt omhyggelig sondret
fra sit personlige Navn. Han var af fransk Slægt og
af fransk Dannelse og havde tilegnet sig dennes fine
Former i sin Optræden, dens klart slebne Stil i sin
digteriske Produktion. Hans Iagttagelser som Novellist
naa sjelden ud over den dannede Selskabssfære og have
ikke saameget Menneskehjertets dybere Rørelser som det
konvenable Livs mere afdæmpede, af Dannelsen
tilbageholdte Ytringsformer til Gjenstand. Men skjøndt
Fru Gyllembourgs dybe Kjærlighed til og Overbærenhed
med alt Menneskeligt saaledes kun sjeldent aabenbarer
sig i denne Verdensmands Skrifter, danne de dog en
paaskjønnelsesværdig og paa sin Maade interessant
Skildring af det sociale Samtidsliv som Fortsættelse
af Forgængerskens Fremstillinger af en fjernere
liggende Tid. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
