Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjenfortæller deres Bedrifter ikke efter Historiens
Resultater, men efter Folkeviser og Sagn, og
blander ind i disses eventyrlige Episoder sin egen
Indbildningskrafts brogede Billeder, saa at hans
»historiske Roman« bliver en fantastisk Digtning
med en Overflod af historiske Navne, men uden ægte
historisk Tidsfarve; thi dels er Aanden i den altfor
overvejende hans egen Personligheds sentimentale Aand,
dels er han for lidet fortrolig med Middelalderens
virkelige Forhold og forsynder sig derfor hyppig
mod Korrektheden (han rutter med Guldmønter paa
en Tid, da man i Danmark og Tydskland kun kjendte
Sølv-Denarier; han lader en fattig Kone være iført »en
simpel Blyants Kaabe«, skjøndt Blyant eller Bliald i
Middelalderen just var et Slags kostbart Silkestof;
Marsk Stig holder 700 Mand, beredne og i Harnisk,
paa sin Gaard Møllerup, en komplet Umulighed i
Middelalderens smaa danske Borge; strax ved Daggry,
naar Kong Erik Glipping staaer op, viser han sig
udenfor sit Sovekammer i en »løshængende Purpurkaabe«,
broderet med Guldløver og Guldkroner, en lidet
hensigtsmæssig Morgendragt; højst naiv og røbende et
saare svagt Kjendskab til de gamle Loves Tilblivelse
og Beskaffenhed er Fortællingen om, at Kong Valdemar
sidder hver Dag i sit Lønkammer og »arbejder paa den
nye Lovbog«; næsten utrolig anakronistisk er Omtalen
af »den haandskrevne Samling af danske Folkesange med
højst fortræffelige Noter og Bemærkninger i Randen af
Jomfru Inge«, mer end et Par Aarhundreder før Nogen
i Danmark havde tænkt paa at opskrive en Folkevise).
Den Kritiker - C. MOLBECH - der i sin Sønderlemmelse
af Ingemanns første Romaner har optegnet disse
og endnu mange flere historiske Synder, mener,
at hvis disse eventyrlige Krøniker virkelig
kunde siges at have vakt Nationens Interesse for
dens Fortid, »saa maatte man beklage det Folk,
der behøvede ved saadanne Midler at vækkes til
Selvfølelse, der kunde gjenfinde sit nationale Liv
og sin historiske Tilværelse i Romaner, som hverken
Poesiens Liv eller Historiens Aand besjæler, og
hvor smaalig Arbejdsflid i et trættende Detail ikke
efterlader et eneste stort, mægtigt, begejstrende
Indtryk«. (Mdsskrft. f. Litt. 2. Bd.). Her staa vi
overfor et Spørgsmaal, som kunde diskuteres vidt og
bredt, men hvis endelige Afgjørelse ialfald ikke maa
overlades til en Kritiker, som, uanseet al historisk
Lærdom, ikke har kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
