Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foragt for Alt, hvad der er lavt og usselt i Livet, og
at fremhæve Skyggesiden af Menneskehedens Livskaar«.
Denne Karakteristik (af POUL MØLLER) gjælder de to
Værker, som Hauch udgav samlede kort efter Hjemkomsten, Sørgespillene »Bajazet« og »Tiberius« (1828). Det er ikke
Dramaer i Ordets Tibenus. sceniske Betydning, snarere
psykologiske Karakteristiker i dramatisk Form; i
»Bajazet« holder ingen enkelt Hovedhandling Interessen
fangen, og i »Tiberius« skildres Titelfigurens indre
Udvikling gjennem et saa langt Tidsrum, at der ikke
kan være Tale om nogen Handlingens Kontinuitet. Hele
Vægten ligger saaledes paa Karaktertegningen, og her
er det, at Hauch er naaet dybere ind i Menneskenaturen
end nogen af sine Forgjængere; ikke mindre end
Bajazet og hans frygtindgydende Modstander Timur ere
Tiberius og Germanicus Karakterbilleder af historiske
Dimensioner. Naar Hauch kan synde imod psykologisk
Rigtighed, er det sjeldnere i de Hovedskikkelser,
som han har Rum til at udmale i deres Fuldstændighed,
end i mindre Figurer, der stundom lidt ensidigt
affærdiges med et umenneskeligt Kvantum Slethed
eller et ligesaa umenneskeligt Kvantum Dumhed, som
hos den tungsindige Digter træder i Stedet for den
friere Humor, han endnu ej mægtede at hæve sig til. -
1829 efterfulgtes de to Sørgespil af Dramaerne
»Gregorius den Syvende«, ligesom de foregaaende
fremstillende et historisk Vendepunkt i
Karakteristiken af en enkelt gigantisk Skikkelse,
og »Don Juan«, et temmelig forfejlet Arbejde, hvis
Hovedperson mere er et Abstraktum af moralsk Slethed
end et menneskeligt Væsen; det blev et let Bytte
for den heibergske Sides Kritik, som overhovedet
bebrejdede Hauch Formløshed og et forsømt Sprog, Disse
Anker rettedes ogsaa mod det hyperromantiske Eventyr
»Hamadryaden«, der, skrevet samtidig med »Bajazet« og
forelæst paa Tydsk for Tieck i Dresden, først udkom
paa Dansk i Fejdeaaret 1830 - et Digterværk, som trods
og med sine Svagheder er en meget ejendommelig Frugt
af Hauchs romantiske Muse, hvis nære Slægtskab med den
tydske Høj-Romantik her ret giver sig tilkjende. I sine
følgende dramatiske Arbejder lagde Hauch for Dagen, at
han ikke var utilgængelig for Kritikens Bemærkninger,
thi baade »Carl den Femtes Død«, 1831, og »Maastrichts
Belejring«, 1832, vise mere Hensyn til Dramaets harmoniske
Helhed, end han før havde iagttaget. Men langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
