- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
325

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. C. Hostrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som var en Messingmaskine. I sin Beskrivelse af alle
de Fortræffeligheder, hvormed denne skulde udstyres,
brugte han Ordet Gesvejsning, som jeg ganske vist ikke
forstod og heller ikke forstaaer rigtig endnu, men som
bed sig fast i mig, fordi jeg følte, at det var et af
de Ord, der give Kolorit. Nu var der Brug for det,
og det gjorde saa Basalts Elskede til Datter af en
Kobbersmed. Det Eventyr-Element, som jeg fik ind med
i Stykket, var mig ikke blot nødvendigt for at sætte
det Hele i Gang; jeg brugte et saadant i flere af mine
ældre Stykker og har altid syntes, at det højnede
Himlen over mine smaa borgerlige Skildringer. Jeg
har stedse elsket Eventyrdigtning og havde allerede
hos Shakspeare i »Stormen« og i »Sommernatsdrømmen«
følt, hvor udmærket det Eventyrlige og Stærktkomiske
klædte hinanden. Et rejsende tydsk Selskab havde
for nogle Aar siden ved blandt Andet at spille
»Lumpacivagabundus« henledt Opmærksomheden paa
Raimunds og Nestroys wienske Folkekomedier, hvis
lavtkomiske Hverdagsscener sættes i Forbindelse med
en barok Aandeverden .... Der er skrevet adskillige
andre Studenterkomedier, før jeg skrev mine; men
af disse har jeg kun kjendt de Plougske, og jeg har
stedse aabent vedkjendt mig, at de har paavirket mig,
uden at der derfor kan være Tale om Efterligning. Af
daarlige Komedier kan man i det Højeste lære at vogte
sig for deres Fejl; men dette hjælper aldeles ikke
til at skrive en bedre. I Midten af December var jeg
færdig med de to første Akter, som saa af Mantzius
blev oplæst for Bestyrelsen , og saa blev der strax
taget et Souffleur-Exemplar af disse, og Rollerne
udskrevne og omdelte, saa at Prøverne kunde begynde
allerede før Jul. Imidlertid skulde jeg skrive tredie
Akt; men der gik nogen Tid hen, inden jeg rigtig fik
fat derpaa. Jeg var under Prøverne kommen lidt ud
af det, og baade de og Julen optog mine Tanker. Men
da jeg nu skulde i Lag med tredie Akt, opdagede jeg,
at jeg ikke var bleven helt færdig med min Plan; der
var endnu et Hul i den. Jeg havde nemlig ikke faaet
det ganske klaret, hvordan Løitnant v. Buddinge skulde
bringes til at afstaa Rikke. Da det kom til Stykket,
kunde jeg ikke lade Smedesvendenes Næver gjøre det af
med ham, for selv det rent Fantastiske har sine Love;
der maa være Methode i Galskaben. Det maatte være den
høiere Verden, som havde grebet ind i Stykket, der
skulde fælde Synderen, den underfulde vox klintica;
men nu var Skomageren jo gaaet ud af Spillet og havde
taget Klints Usynlighed med sig. Det var derfor først,
da jeg fandt den simple Udvej at lade Klint krybe
under Bordet, at Skuden kom flot igjen; men saa gled
den ogsaa nok saa strygende som igjennem de to første
Akter, og Scene efter Scene blev opskreven og tagen
i Brug, alt som Akten skred fremad.«

Saaledes var altsaa »Gjenboernes« Genesis. Stykket
opførtes første Gang den 20. Februar 1844 for et
exklusivt Studenterpublikum, men i Vinterens Løb endnu
to—tre Gange for en mere udvidet Tilskuerkreds. Denne
Komedies Ry for ungdomsfrisk Munterhed og stor
scenisk Virkning i den — trods den overnaturlige
Motor — saa højst naturlige Sammenstilling af
Studenterliv og Filistertilværelse gik viden om Land;
men det varede dog nogen Tid, inden den nationale
Scene vilde acceptere dette Produkt af den burleske
Studentermuse. Det spilledes først i Provindserne og
naaede derpaa — med Mantzius som Gjæst i Lieutenant
v. Buddinges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free