Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var ikke en Gud, der svarede et Ord, derimod gav
de sig alle til at le. Deraf sluttede jeg, at min Bøn
var opfyldt, og fandt, at Guderne vidste at udtrykke
sig med Smag; thi det havde jo dog været upassende,
alvorligt at svare: Det er Dig indrømmet.« - Efter
»Diapsalmata« følge syv æsthetiske Afhandlinger,
bl. A. »De umiddelbare erotiske Stadier eller det
Musikalsk-Erotiske«, en Undersøgelse af Mozarts »Don
Juan«, i hvilken tre erotiske Stadier: den stille
drømmende, den muntert søgende og den rent absolute
Attraa fremstilles i de tre mozartske Skikkelser
Cherubin, Papageno og Don Juan, og hvis Resultat er,
at den Tonedigtning, som har den Sidstnævnte til
Emne, er det mest fuldendte Udtryk for den sandselige
Genialitet og altsaa - da den sandselige Genialitet er
Musikens egenlige Gjenstand - det fuldkomneste af alle
existerende Musikværker. I Afhandlingen »Skyggerids«
er som Modstykke til den foregaaende Undersøgelse den
erotiske Fortvivlelses Grader personificerede i Marie
Beaumarchais (»Clavigo«), Donna Elvira (»Don Juan«)
og Margrete (»Faust«). »Vexel-Driften, Forsøg til en
social Klogskabslære«, sætter det æsthetiske Individs
Opgave i den rette Vexlen af Nydelserne, saa at det
fremfor Alt vogter sig for at kontrahere noget varigt
Livsforhold, altsaa undgaaer Venskabsforbindelser,
Ægteskab, Kaldsforretning o. s. v. Endelig giver
»Forførerens Dagbog« en Selvskildring af en
raffineret nydende æsthetisk Existens i et bestemt
erotisk Forhold, i hvilket Forføreren Johannes paa
infernalsk experimenterende Maade »udvikler« en ung,
skjøn og intelligent Kvinde Cordelia, idet han først
tilvejebringer en Forlovelse mellem sig og hende
og derpaa, efterat have vundet hendes ubetingede
Hengivelse, leder hende ind paa en Betragtning, der
lader hende se Ægteskabet som en Trivialitet, saa
at hun selv drives til at bryde deres Forbindelse,
for af frit Valg at hengive sig til ham, hvorefter
han forlader hende. - I B.s Papirer fastholdes
og udvikles, med en Overgang fra den æsthetiske
Livsopfattelse, som en Modsætning til denne det
ethiske Standpunkt gjennem to Afhandlinger i Brevform:
»Ægteskabets æsthetiske Gyldighed« og »Ligevægten
mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens
Udarbejdelse«, efterfulgte af et »Ultimatum«,
en Landsbypræsts Prædiken over »det Opbyggelige,
der ligger i den Tanke, at mod Gud have vi altid
Uret«. Som Ethikeren B i den første Afhandling optager
den æsthetiske Traad og ved den fører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>