Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fr. Paludan-Müller - H. P. Holst - J. M. Thiele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I disse skjønne Vers udtonede Paludan-Müllers
Digterliv; de forherligede Bortvendtheden fra
Verden og den fuldkomne Hvile, der var ham selv
saa kjær i Skikkelse af Kontemplationens Ro under
Granskningen af Livets Gaader — en stille Tilværelse
med Blikket afvexlende rettet indad og op mod
Stjerners Vrimmel. Lige til i Døden var han omgiven
af Stilhed. Han hensov i det vintertause Fredensborg
den 28. Decbr. 1876 — to Dage før Chr. Winther lukkede
sine Øjne i Paris — og saa tyst var Alt omkring ham,
at den alvidende Telegraf først bragte Melding om
hans Død nogle Dage ind i det nye Aar. — 1878—79
udkom hans »Poetiske Skrifter« i otte Bind.
H.P. Holst (S. 304-7) udgav 1852 en Samling »Sicilianske
Noveller« og skrev 1868 det fixe lille Lystspil »De har
en Datter«. Han redigerede i Halvtredserne »Berlingske
Tidendes« Feuilleton og var i nogen Tid Bladets Redakteur.
1868 begyndte han Udgivelsen af Maanedsskriftet »For
Romantik og Historie«, i hvilket han skrev adskillige
mindre Fortællinger og Skizzer, bl. A. den ypperlige
Novellette »Fast Tro«.
En beskeden Plads blandt de ældre Digtere indtager
J.M. Thiele (S. 169). Varigst har han indskrevet sit
Navn i Litteraturen som Samler af de tidligere
nævnte danske Folkesagn og ved sine kunsthistoriske
Arbejder, som ville blive nævnte andetsteds her i
Bogen. Men som han i sine yngre Dage nød Ry som en
lovende Digter, der især beherskede Sonnetformen med
Kunstkyndighed, saaledes opgav han ingensinde helt
sine poetiske Sysler. 1848 samlede han saaledes
(som Manuskript) »Vragstykker af et Digterskib«, og
nogle Aar efter slog han med en vis Energi ind paa
en dramatisk Digtning, der for en Del tog sit Stof
fra Folkesagnene. Saaledes opførtes 1857 det
romantiske Lystspil »Thyre Boløxe og Herremanden«
og 1859 Skuespillet »Klaus Rigmands Skat«.
Til Scenen naaede derimod ikke de 1860 udgivne
»Romantiske Dramer« (»En Kjøbmands Datter og en
Kongesøn«, »Drømmeren«), ejheller »Folkesagns-
Dramerne« »En Vinternat og Dag« og »Kirsten Pils
Kilde« (1864). 1869 udgav Thiele de forhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>