Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja - det er selve Vinguden, Digteren er Gjæst hos -
det maa han da tro, skjøndt han vaagner liggende ved
Aftentide i Skoven paa Vejen til sit Hjem - »og dorsk
med lange Øren stod Æslet ved min Side«.
Op foer jeg fra mit Leje
med panisk Skræk i Sjælen;
mit Æsel følte Hælen
og brugte sine Sko,
mens paa de dunkle Veje
det hviskede og lo.
Først ved Frascatis Have
holdt Kogleriet inde,
blev til en Drøm, et Minde,
en Gaade, mere sød
end mangen anden Gave,
Hesperien mig bød.
Blandt de andre over italienske Motiver skrevne Digte
maa nævnes »Aften ved Ariccia«, »Nemi«, »Morgen i Nemi«,
»Gjenkomst til Nemi« med de levende Folkelivsbilleder:
Hvor er Maria? er hun inde? -
Ak ti! jeg seer det Hele alt!
Der staaer den Lille jo og græder,
den arme Smaa
har alt sin Sørgekjole paa
af Moders gamle brune Klæder!
Maria død! Hun var mig kjær -
jeg hørte gjerne hendes Stemme,
naar aarle hun ved Morgenskær
paa Klippen syslede herhjemme,
fik møjsomt Hønsene forenet,
bar travlt og kjærligt Føden frem,
men holdt med Kosten borte dem,
der ikke bar den røde Lap om Benet, -
Nu er dit lille Dagværk endt!
Du er hos ham, som kalder Alle sammen,
hvis Miskundhed har ingen Forskjel kjendt
og holder Ingen borte - Amen! - -
Teresina! seer jeg ret?
O Forvandling uden Lige!
Ikkun Psyche saa kan stige
fra sin dunkle Larves Net!
Nys en Knop i Gaaders Rige
slutted Du dit Blomster tæt -
Gaaden blev - en yndig Pige!
Skjul ej skamfuld Øjets Glands,
aabn mig dine smukke Hænder!
Se, Teresa! Paven sender
Dig fra Rom en Rosenkrands!
Hulde Smil! Hun seer fornøjet
og taknemlig mig i Øjet,
rødmer lidt og trykker Gaven
til sin friske Rosenmund!
Gid jeg var den skjulte Grund!
Ak, men nej, det gjælder Paven!
Hvilken Spalte hist i Muren!
Her har været Jordskjælv nys?
Se, man skimter Dagens Lys
ængstende igjennem Furen!
Ja Du leer, Du muntre Blod,
nu da tryg sig Himlen hvælver,
men hvor er dit Pigemod,
naar den hele Klippe skjælver?
»Ak, Madonna nok beskjærmer
naaderig vort lille Hus,
og naar Faren ret sig nærmer,
hjælper Sanct Emidius.«
Faste Tro, som aldrig slipper,
og som dybt fra Hjertets Vraa
ej alene flytter Klipper,
men faaer Klipper til at staa!
I »Piazza Barberina« (hvor Bødtcher boede skraas
overfor Thorvaldsens Atelier) tegnes der et Billede
af Mesteren, som han stod og gik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
