Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortællinger, var i sin første Digtsamling - »Digte«,
1863 - endnu fuldt ud Poet efter den traditionelle
Recept, syngende om »Sangeren og Prindsessen« :
Hvem vanker saa ene i Midnattens Stund
i Maaneskin i den dunkle Lund?
Han er indhyllet i Kappen tæt,
og Fjerbusk vajer fra hans Baret;
Prindsessen, som han elsker,
er saa let som den unge Raa,
de Øjne er som Kjærminden blaa,
og Røsten klinger som Nattergalsang
alt under Hækkens dæmrende Hang.
Themaerne ere for en Del erotiske af den romantisk
sværmende Art (»Slaa kun, lette Vind! din Vinge«,
»Til Stjernerne«, »Naar Duggen falder ved Aftentid«
o. fl.), for en Del sentimentale paa gammeldags
Vis (»Den fattige Drengs Juleaften«, »Den forladte
Piges Sang«). Nu og da bryder dog baade friskere
Motiver og en selvstændigere Anskuelsesmaade frem,
som i »Faderlig Erfaring« og det af sand Humor varmt
gjennemstrømmede Genrebillede »Digterens Moder«. 1867
udgav Schandorph anonymt de dramatiske Scener »Ude i
Skoven« med en Figurtegning, der i adskilligt peger
hen mod hans senere Omraade, saavel hvad de drastisk
skildrede Filister-Existenser angaaer som med Hensyn
til den paa Livssejladsen strandede Ironiker med den
dybe Følelse bag den spottende Tale; hans Satire er
blandt andet rettet imod den akademiske Laugsaand,
hvilket paa hin Tid var et nyt og for en ung Forfatter
ikke ufarligt Sprog at føre. I de 1868 udkomne »Nye
Digtninger« synges der om Dybbøldagen »Den 18. April«,
som om det var Plougs Lyre, Schandorph havde taget
i Haand, Digtet »Følelsespolitik« er et Forsvar for
denne Stemnings Ret, og i »Bryllupsvise« henregnes
»grundtvigianske Degne« til de mindre ønskværdige
Ting; paa den anden Side gryer der i Digtet »Du
kjender de gamle Sange« en Protest mod den Poesi, der
trænger os bort fra Livet »ned i Aarhundreders Grav«,
og en Opfordring til at vende om »for modigt at stride
igjen i de Levendes Land«. Dette Lands snevrere Omrids
har Schandorph draget i det bebudende og derfor maaske
noget overvurderede Digt »Sjællandsk Romantik«, medens
det friske »Circulaire til Vennerne« vidner om den
Oplagthed, han raadede over, naar Opgaven maatte
blive ham stillet. Næsten ikke til at forstaa er det,
at Schandorph endnu paa dette Trin af sin digteriske
Udvikling kunde lade det overspændt romantiske Digt
»Et Fald« optage omtrent Halvdelen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
