Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug - Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlingen indledes af en interessant og særlig hvad
Analysen af Plougs Digtform angaaer særdeles kyndig
og indgaaende Karakteristik, hvis Forfatter er ERNST
VON DER RECKE. Udenfor Studenterforeningen er Plougs
Buste rejst.
Paa Grund af Svagelighed tog Hostrup (S. 420-24) i
Efteraaret 1881 sin Afsked fra Embedet som Slotspræst
i Frederiksborg og Sognepræst i Hillerød. Han flyttede
til Frederiksberg for at nyde sit Otium i denne
Emeritopolis, men opgav dog ikke helt sin gejstlige
Virksomhed, idet han, saalænge Kræfterne endnu tillod
det, hver Maaned samlede en hovedsagelig grundtvigiansk
Tilhørerkreds om sig; efter Mesterens Død stod han som
en af denne kirkelige Retnings mest fremragende Talsmænd
og var, i Overensstemmelse med dens Livssyn og
Virkemaade, efterhaanden kommen i nær Forbindelse med
de aandelige Bevægelser i Bondestanden, saa at han paa
afgjørende Punkter stod sine akademiske Ungdomsfællers
Standpunkt fjernt. Allerede kort efter Nederlagsaaret
1864 var Hostrup begyndt paa at samle Befolkningen til
Foredragsmøder for at holde dens Mod oppe, og hans
Indflydelse som folkelig Taler var af særlig vækkende
Art, baade ved de Emner, han valgte, og den
Fremstillingsform, han benyttede. I den Samling
»Folkelige Foredrag«, han udgav 1882 og som er udkommen
i flere Oplag, tager han saaledes snart sit Udgangspunkt
fra en Folkevise, snart fra et Ordsprog eller en Sentens
(»At leve er ikke at dø«, »Kæmp for Alt, hvad Du har
kjært«, »At hvile paa en Sten«), snart karakteriserer
han en Digterpersonlighed (Oehlenschläger, Grundtvig,
Hauch) eller behandler et mere abstrakt Thema paa
almenforstaaelig og fyndig Maade (»Om Dannelse«, »Om
Forholdet mellem den ældre og yngre Digtning i Danmark
og Norge«). Men hvad han end vælger til Text,
udspringer hans Tale lige fra hans Personligheds jevne
Væsen og glider klart flydende, uden rhetoriske
Kaskader, gjennem sit rolige Leje.
I 1885 udsendte Hostrup et lille Bind »Sange og Digte
fra senere Aar«. Det aabnes med Sangen ved Grundtvigs
Jordefærd »Kimer, I Klokker! nu sluktes en Sol over
Mulde« og bringer Digterens øvrige lyriske Produktion
i Tiaaret efter 1872. En ikke ringe Plads indtages i
dette som i det foregaaende Bind af de fortræffelige
Bryllups- og Sølvbryllupssange - Aarene ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
