Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian Anretzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Dage Kaalund, der (i »En Eftervaar«) synger
om ham ved hans Bortrejse til Udlandet 1872:
Du selv er Poet - jeg kjender din Smag,
Du elsker de dæmpede Strenge.
Den Hyldest, jeg bringer Dig her idag,
er en Gjæld, jeg har skyldt Dig saalænge.
Saalænge - ja, fra de unge Aar -
jeg troer fra vort første Møde;
thi Ingen saa godt som Du forstaaer
at hjælpe Andre at føde.
Men da Bevægelsen ret tog Fart, frastødte dens
Kampmidler og Kampmaade Kr. Arentzen, og han
holdt sig i beskuende Afstand. »Det saakaldte
moderne Gjennembrud i vor Litteratur - skriver
han i Erindringerne - havde jeg meget at indvende
imod. Jeg var naturligvis hverken blind for vor
litteraire Guldalders Svagheder - mit Værk »Baggesen
og Oehlenschläger« leverer talrige Beviser derpaa -
eller for det virkelig Friske og Dygtige, den nyere
Litteratur præsterede: Drachmanns bedste lyriske Digte
og adskillige af Schandorphs Genrebilleder af Bonde-
og Spidsborgerlivet paaskjønnede jeg saaledes fuldtvel
(for at nævne bestemte hjemlige Produktioner). Men
der var noget højst Væsenligt ikke blot i de
enkelte Arbejder, men i hele Retningen, jeg stærkt
maatte misbillige. Poesien skulde forvandles til,
hvad man kaldte Virkelighedsskildring. Og denne
Virkelighedsskildring holdt sig ovenikjøbet
mest til den utækkelige Virkelighed, som
man ellers snarere gaaer af Vejen for end
opsøger. Virkelighedsskildringen misbrugtes desuden
oftere paa den foragteligste Maade til Vrængebilleder
i Parti-, ja personlig Hads og Hævns Tjeneste. Krigen
søgtes tilmed ført igjennem paa en meget anmassende
Maade og med den forargeligste Reklame. Jeg sagde
til mig selv om »Banden« (for at bruge et Drachmannsk
Udtryk):
Dens Fæiskhed bli’er af dens Færd opdaget,
saa det engang skal vorde Dig til Ære
kun med Dig selv Parti at have taget.
(Dante.)
Man kunde med god Grund - ligesom Goethe ved Fænomener
i Romantikens Lømmelaar - gribes af Indignation over
»den nyere Frækhed og Petulans« og bringes til at
udbryde med Steffens, der selv tilsidst i sin Tid
fik formeget af det Gode: »Die poetischen Laffen
haben Einem in der letzten Zeit doch zu sehr mit der
neuen Zeit zugesetzt.« – At jeg maatte trække mig
tilbage fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
