Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ny kritisk Methode, der skulde føre til mere
frugtbringende Resultater end den hidtil hos os
herskende hegel-heibergske med dens Systematisering
paa Grundlag af Kunstværkernes formelle Egenskaber
og disses begrebsmæssige Udspring og indbyrdes
Sammenhæng. Hvad der skulde sættes istedet, var
den psykologisk-kritiske Undersøgelse af Værkets
Oprindelse fra den frembringende Personlighed og
dennes Naturbestemthed af Tid og Sted, Forhold og
Forudsætninger. I sin engelske Litteraturhistorie
havde Hippolyte Taine bragt Methoden til Anvendelse
paa glimrende Maade og med stor Lærdom gjort
Skildringen af Race, Folk og Samfundstilstande
til Baggrund for Opfattelsen af Værket og den
kunstneriske Individualitet, hos hvem det saa til
Gjengjæld blev Opgaven at paapege Kunstanskuelsens
og Arbejdsmaadens mest fremtrædende Træk - »den
herskende Evne«. At denne æsthetiske Kritik er langt
mere positivt oplysende end den tidligere rent
formalistiske, er tydeligt nok; den har et stort
historisk Stof at tumle med, hvor den anden saa
at sige udelukkende maatte holde sig til logiske
Abstraktioner. Trods deres store Forskjellighed
have de dog den Ufuldkommenhed tilfælles, som
klæber ved selv det ærligste menneskelige Arbejde:
at Undersøgelsens Frem-gangsmaade og Resultat farves
af den Undersøgendes Subjektivitet. Ligesaa let som
de rene Begreber lod sig sammenstille saaledes,
at de villigt førte til det forud foresvævende
qvod erat demonstrandum, ligesaa let kan den
psykologisk-historiske Skildring mere eller mindre
bevidst formes saaledes, at det bagved liggende
Grundsyn gjør sig gjældende efter Ønske. Og det
er klart, at jo mere polemisk eller agitatorisk
bevæget Fremstilleren er, des mere vil Billedets
Overensstemmelse med Virkeligheden staa Fare for at
anfægtes. Til Gjengjæld faaer det netop herved en ny
Værdi som personligt litterairt Dokument.
Efter Disputatsen begav Brandes sig paa en længere
Udenlandsrejse, der varede fra Foraaret 1870 til
Efteraaret 1871. Han besøgte Paris, Rom og London,
plejede Omgang med mange af Tidens ledende Aander
(Taine, Renan, Stuart Mill), studerede med vanlig
Rastløshed Litteratur og Kunst, iagttog opmærksomt
politiske og sociale Fænomener i hine bevægede Dage
og vandt Fasthed i sin Overbevisning om, at Danmarks
Aandsliv var stivnet og blevet staaende stille paa
et Punkt, som laa langt bag det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
