Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offentlig Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjenlød af Kampskrig: »Realisme! Naturalisme! Frihed
og Fremskridt!« og det tegnede tidligt til, at det
lille Lands nye Litteratur skulde gjøres til et
Prøvekort over alle de Retninger, der skiftevis kom
til Orde ude i Europa, jo nyere des bedre; man gav
sig ikke lang Tid til Studiet, men tog strax fat
paa Efterligningen. Allerede saa tidligt som 1873
begyndte en Digter som H.V. Kaalund, naar han
ude fra sit stille Vridsløselille kastede Øjet ind
mod den fjerne Hovedstads Taarne, at synes, det gik
lidt for hurtigt og livligt. Han skrev dengang det
skjønne Digt »Da de rev Voldene ned«, og man læser
det overfladisk, naar man ikke bag de Strofer, som
klage over den gamle Bys Omdannelse, fornemmer Sorgen
over et rigt og stemningsfuldt Aandslivs Forsvinden,
blandet med Satirikerens Skepsis overfor det, der
skal sættes istedet:
Hvad gaaer der af Dig, min Fødeby?
Hvilken Byggen og Roden!
Jeg kjender Dig neppe: Du bliver som ny,
aldeles paa Moden.
Den travle Tid var Dig ilet forbi —
Du maa med i Løbet,
om ogsaa lidt gammeldags Poesi
gaaer med i Kjøbet...
De har nu besluttet, de vise Mænd,
Du maa ej beholde
det grønne Bælte, som kranser din Lænd,
dine gamle Volde;
Du har det for kvalmt, min gode Stad,
bag det trykkende Panser;
dine Stadsgrave fulde af Andemad
har stødt vore Sandser...
Forsvinde skal det nu Alt for det Ny —
der maa Plads til Mængden!
Ja nu skal Du voxe, min kjære By,
i Bredden og Længden!
Boulevarder faaer Du som i Paris,
hvor vi kan os sole
og nyde i Mag vor Konditor-Is
paa Fortovets Stole...
Disse brogede Prøver paa hver en Maneer —
disse nypittoreske
forfløjne, forlorne Murstensideer —
italienske og græske —
normanniske Taarne — Rococopalæer —
affekterte — groteske —
af oprindelig Stil har jeg fundet mer
i en Legetøjsæske...
— Det gjør mig ondt for de Skove af Siv,
som dernede suse,
det gjør mig ondt for det Fugleliv,
som Buskene huse,
for de stejle Skrænter, de prægtige Træer
og de stille Bænke
og de gammeldags Folk, som hvilede der
og holdt af at tænke;
for de jublende Smaa, som deroppe sprang
i Paradisspillet,
for de fattige Stakler, hvis Frihedstrang
blev deroppe stillet,
for den Syge, som med sin blege Kind
søgte bort fra Vrimlen
for at aande deroppe Livsluft ind
lidt nærmere Himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
