Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteraturselskabet, tidsskrifter - Adresse til G. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse og de følgende Aar bevarede en overvejende
oppositionel Karakter.
I Efteraaret 1877 forlod G. Brandes Danmark og
bosatte sig i Berlin, efter endnu samtidig at have
udgivet Forelæsningen »Søren Kierkegaard, en kritisk
Fremstilling i Grundrids«, og »Danske Digtere«,
fire tidligere tegnede Karakterbilleder af Hauch,
Bødtcher, Chr. Winther og Fr. Paludan-Müller. Før
Afrejsen modtog Adresse til han en Adresse, i hvilken
der bragtes ham en varm Tak saavel for hans fint
forstaaende Skrifter om dansk Digtning som for hans
Paavisning af de ledende Træk i Udlandets Litteratur
og hans Bestræbelser for at lade dens Ideer befrugte
det danske Aandsliv. »Det Standpunkt, som De under
disse Bestræbelser har indtaget — hedder det videre i
Adressen — er rigtignok mere yderligt, end Flere af os
kunne billige, og en noget sindigere og hensynsfuldere
Optræden ligeoverfor det Overleverede og dets
Forsvarere vilde maaske ogsaa i den Sags Interesse,
som hvis Forkæmper De er optraadt, have været at
foretrække. Men vi maa højt anerkjende det Mod, den
Fasthed og den pletfrie Uegennyttighed, som De
bestandig har lagt for Dagen, og vi glemme ikke, at
ingen stor aandelig Bevægelse kan rejses, ingen stor
Kamp føres uden Lidenskab og dermed følgende
Ensidighed og Hensynsløshed. Denne Betragtning
indeholder, idetmindste tildels, en Undskyldning for
den bitre og personlige Maade, hvorpaa Striden ofte
er bleven ført fra den anden Side. Men vi maa dybt
beklage, at Vejen til en Lærestol ved vort Universitet,
som De fremfor Nogen var kaldet til at beklæde, gjennem
denne Strid er bleven spærret for Dem, og at man har
kastet Vrag paa saa sjeldne Evner i et lille Land, hvor
end ikke den mindste Kraft burde lades ubenyttet.« Til
Slutning udtaler Adressen saa Haabet om, at den Tid
ikke maatte være fjern, da man kaldte den Bortdragende
tilbage til en saadan med hans Begavelse stemmende
Virksomhed.
Adressen havde 45 Underskrifter, for Størstedelen
Videnskabsmænd, bl. A. Dr. med. Rudolph Bergh,
Prof. juris Evaldsen, Bureauchef V. Falbe-Hansen,
Docent Dr. phil. Gertz, Prof. jur. Goos,
Dr. phil. Høffding, cand. mag. Kroman, Lektor
C. Lange, Docent Jul. Lange, Docent Jul. Petersen,
Adjunkt V. Pingel, Dr. phil. Troels Lund, Professor
Schellerup, Professor J.C. Schiødte, cand. mag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>