Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham gjøre forkert Front. Bladet lod ham høre spottende
Ord for hans Frafald, og Drachmann svarede i et Digt
fra Paris. »De Kranse, som danske Mænd har ham sendt,
Laurernes mørkegrønne Blade«, dem hænger han op »paa
sin nøgne Væg her i Pansernes Stad« og tager mod Tak
baade fra Højre og Venstre - men »Overløber!« Er der
Nogen, der tør nævne det Ord?
Man nævner det ikke, man ymter, man »troer«;
jeg stævner den hid for min Skrankes Bord,
og I veed, jeg har Vaaben paa Bordet.
Jeg blotter - saa kig dog engang - mit Bryst;
der sidder dog Mærker fra Aarenes Dyst,
som i Farten skal stoppe Jer Ordet.
Angaaende sin Opposition imod eller Tagen Afstand fra
de fordums Fæller forklarer Digteren, at det ikke
altid var saa lige en Sag at stride som Skjald ved
deres Side - »tidt Midlet var ringe, var Sagen end
stor, det faaer vel en Digter at vide« -
han hørte de bølgende Stemmers Staahej,
han stævnede med, han svigtede ej,
men det skurrede tidt i hans Øre.
Kanske var hans Øre, som Sanger, for fint,
kanske var han for musikalsk: han blev pint,
og saa søgte han bort inden Døre.
Han fremviser til Slutning Portraitbilledet af den
vrede Achilleus, der havde »seet sig gal paa Førernes
Kiv, Rivalernes Strid« og trukket sig tilbage i sit
Telt, uden at man dog derfor havde Ret til at kalde
ham Trojaner:
Om atter den golde, forbitrede Strid
ved Havets blaanende Belt,
Førernes Fejde, vil slukke sin Brand,
da træder han vel af sit Telt.
Om atter Achæernes mandige Slægt
vil kæmpe for, hvad der i Striden har Vægt,
med Fanen højt over Hoben:
da rækker Gudinden ved Havets Strand
- hans egen Moder - ham Vaaben;
og da staaer hans Teltdør aaben.
Kun faa Uger efter »Derovre fra Grænsen« udsendte
Drachmann »Sange ved Havet« (1877). »Sange ved
Havet« er tillige Undertitel for en enkelt Del af
Bogen; efter et »Intermezzo« følger den anden
Hovedpart »Venezia« og derefter under Navn af
»Epilog« fem Slutningsdigte. I den første Afdeling
- skreven i Esrom-Egnen ligesom »Tannhäuser« -
fortsættes Selvbetragtningen og Selvforherligelsen
fra denne Bog. Digteren føler sig - som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
