Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gozzi. Aaret efter udgav han »Nogle Digte«, i hvilke
der ikke er megen Opposition. Det allerførste,
»Serenaden paa Graven«, begynder med et Par Linier,
der ikke varsle godt for Samlingens formelle
Fuldkommenhed:
Der holdtes Gilde udi Soer
og det af Herrer lærde -
da styred Danmarks Riges Roer
Kong Kristian den Fjerde;
det bør dog strax med det Samme bemærkes, at
Verskunsten i de følgende Digte er upaaklagelig
og, som i Schandorphs senere Digte, røber en klar
Bestræbelse efter at komme udenfor Rythme- og særlig
Rim-Trivialiteter. Tanken eller Aanden i nogle af
Digtene viser Forfatteren endnu som en konservativt
docerende, mod moderne Overskridelser advarende og af
litterair Klassicisme besjælet Betragter. Saaledes
de to Sonnetter »til en yngre Ven« (hvis Navn neppe
er ugjætteligt):
For Maalets, Grænsens Lov Du vil Dig spare:
det sandsesløst Bersærkerske, Balstyriske,
det kalder Du det folkelige Lyriske,
og hint en græsk, en importeret Vare.
Lidt lavere endnu, min Ven! Bliv bare
hin Hersker lig - den babylonsk-assyriske -
der sank til det Umiddelbare-Dyriske,
brøl op - og tusind Oxer vil Dig svare.
Hvi skal for Mennesket en Stud da vige?
Aristokraten kun slig Forskjel ænser,
vi bør til de Umælende nedstige!
Ja, vedgaa kjæk din Stræbens Konsekvenser:
at Mennesker og Dyr skal vorde lige:
de har jo fælles bæstiske Tendenser.
»Nej - jeg af Folkets egen Aand vil sjunge!«
Godt, Ven! Den kjendes bedst hos Folkets Store,
der ad de høje Aanders Baner fore,
hvis fagre Røster end i Luften runge.
Du skuer Folkeaanden i den unge
livsglade Færd, som ædle Længsler spore;
men vil, en Muldvarp lig, Du ned Dig bore,
Du finder kun det Sejge, Dvaske, Tunge.
Slaa Dobbeltgreb i Harpen! Lad den klinge,
at ned til dybest Muld de Toner gaa,
saa Lydens Bølger det i Sitring bringe!
Hvis Du med dem kan dybe Revner slaa
i Jorden og i Dybet Lyset tvinge,
da skal Du Folkesanger-Navnet faae.
Der er i Samlingen mere blød Stemning end bidsk
Polemik - det kjønne Mindedigt om Ungdomsvennen
Vilh. Werner og det paafølgende til hans efterladte
Hustru kunne her nævnes som Exempler. I Digtet »Jo
længere jeg lever, jo mere er jeg glad« raader en
ret veltilfreds Qvietisme, og Satiren er ikke af
den ondartede Slags; ud af en lignende Trang til
kontemplativ Livsnydelse udspringer Digtet »Hør lad
os danne en lille Klynge«. Et andet og maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
