Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund og Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Hvis med Aand, Talent Du møder,
frygt ej for det »Simple, Raa«;
kun det Billed vil bestaa,
der i Sandhedslyset gløder.
Jeg med Andagt kan beskue
mangen gammel Florentiner
med den gamle Baggrunds Lue,
hvori Holdning og i Miner
Bønnen og Extasen aander,
men af Lede jeg mig vaander,
naar en Tid med anden Tro
prøver Sligt at efterligne,
og jeg siger: Gud velsigne
Jer, Godtfolk! men tusind Gange
heller saa et Faar, en So!
- Ligervis hvis nu i Sange
man vil høj-romantisk sværme
for Balkonens Maanskinsdamer,
naar man os serverer Dramer,
hvor en Fyr med Puf paa Ærmer,
Fløjlsbaret og lange Hoser
spanker som en Stork i Moser,
uhistorisk, unaturlig,
og agerer troubadourlig,
deklamerende paa Kraft
Vers, der bær Fabrikens Mærke
fra vort gamle Vimmelskaft -
ak, min Ven, saa faaer jeg stærke
Anfald af en Satyrlatter,
og saa maa jeg raabe atter:
Kom dog med Finansbaroner,
Humbugsmænd fra Børs og Presse,
Folk fra Stald og Mark og Esse,
nationale Dydsdragoner!
Megen Klarhed kaster dette Foredrag ikke over
Stridsspørgsmaalet. Visse »dogmatiske Regler« vil
dog selv Schandorph maatte respektere; det vil aldrig
falde ham ind at levere en Sonnet paa femten Linier,
og i sine Theaterstykker f. Ex. har han fulgt det
hævdvundne Skema. Naar han gjør det til Vilkaar
for Virkelighedsdigtningen, at der skal flamme et
Livslys i den, saa er det jo netop det Samme, som
Idealisterne - Kaalund ikke mindst - forlange, og naar
han advarer mod at være bange for det »Simple, Raa«,
saa behøver dette hellerikke at volde nogen Splid,
saafremt det blot indrømmes, at Livet ogsaa har
andre Farver paa sin Palet end det Raa og Simple og
at disse Kategorier ingenlunde ere de eneste sande,
ikke engang de mest sande. En Troubadour-Poesi som
den med Maaneskinsdamer og falsk Deklamation vil
vel enhver nogenlunde udviklet Smag frabede sig, og
Slaget rammer her kun den tomme Luft, hvis Meningen
da ikke er den, at Kunstneren overhovedet kun maa
og kan fremstille det for ham selv Nærværende. Der
blev virkelig i den litteraire Kampstrid udstedt
et Dekret om, at historisk Kunst og Digtning var en
Forsyndelse mod Sandhed og Virkelighed, men det blev
snart stiltiende taget tilbage igjen. Det vilde da
ogsaa havt farlige Konsekvenser. Zahrtmanns Leonora
Christine-Billeder og H.N. Hansens Sigbrit-Motiv (som
Schandorph selv har skrevet Text til) maatte udvises
af Malerkunsten, og ikke mindre vilde det være gaaet
ud over Renaissancens Stormester Shakspeare, der jo
ikke alene har skrevet sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>