Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ej sandt? Du kjender mig jo ud og ind;
Du veed, jeg har et let bevæget Sind,
at jeg er snar til Latter som til Taarer,
at kun jeg blusser op og svinger Skjold,
naar det, jeg troer er Sandhed, lider Vold,
og naardet Bedste hos mig selv man saarer.
Nye Synsmaader komme, som rimeligt er, ikke frem
i dette Digt, ligesaalidt som der afviges fra de
engang indtagne Standpunkter. Men Melodien er sat
om i en anden Toneart - Disharmonien er bleven til
Velklang. Kaalund skrev om dette Digt til en Ven: »Hvad
Schandorph i sin Hidsighed mulig havde forspildt ved
Maaden, hvorpaa han angreb Ploug, har han efter min
Mening paa den skjønneste og bedste Maade oprettet
igjen i dette sit Svar til mig. Jeg tænker ikke paa
den Ros, han har tildelt mig Stakkel. Nej! kun paa
den Tjeneste, han har gjort Sagen - og sig selv:
den første ved at løfte den op over den personlige
Hadskhed, hvori al dygtig Forhandling truede med
at drukne - det sidste ved at lægge sit varme, ædle
Hjerte saa aabent til Skue, at Enhver, der ikke er
aldeles blind af Vrede, maa kunne se tilbunds deri
og føle, at han er en brav Mand. Himlen ske Tak for,
at det blev mig forundt at slaa denne gode Gnist ud
af ham!«
Som en Slags Afslutning - men ganske vist ikke
som noget Overblik - udkom i Begyndelsen af 1880
et Debutarbejde af en otteogtyveaarig Digter:
»Det sociallitteraire Nytaarsslag« af Alfred
Ipsen. Den unge Forfatter staaer naturligvis paa
de Unges Side. Han gjør afgjort gjældende, at
hvad Striden til Syvende og sidst har drejet sig
om, var
en brændemærket Mand,
som Intelligensen har sat i Ban,
fordi han forkyndte for alle Vinde
den graanende Afmagt, hvormed den sad inde.
Hvad Ploug angaaer, lukker Forfatteren ikke Øjet for,
at hans Ungdomsgjerning har havt nogen Betydning:
Ja vist har vi elsket den unge Mand,
da han kæmped i Frihedssolens Brand.
Han har løftet os højt paa susende Sang;
vi lytted - thi der var Malm i dens Klang.
Og der var Marv i hans bidhvasse Tale,
den vakte Mangt af Aarhundreders Dvale.
Gud Thor havde laant ham Torden og Lynild,
og hans Valkyrie var kjæk som Brynild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
