Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremskridtets Fjende, mod den overleverede Magt,
hvad enten den har faaet Lovens faste Form eller
Traditionens, den almindelige Menings, den
gjældende Morals mere flydende Grænser. Som Følge
af sin skeptiske Natur og polemiske Stilling er
Forfatteren tilbøjelig til at holde for Hykleri,
hvad Andre betragte som Pietet, og til at ville
omstyrte Skranker, der af Samfundsudviklingen i
Tidernes Løb ere blevne oprejste som Indhegning om
fredede Enemærker. Resignation og Pligtopfyldelse
staa for ham som Skygger, der falde over Livets
klare Glæde og gjøre Tilværelsen skummel, hvor den
burde og kunde være solbelyst, og hvad der for Mange
er Tanke- og Følelseslivets dyreste Eje, tager sig
for hans Kritik ud som Rudimenter af en barbarisk,
livstjendtlig religieus Tro, fra hvis Herredømme
det gjælder om at emancipere Menneskeheden. Han
har ved sin Samfundspolemik ægget og saaret — hvad
han jo ogsaa havde til Hensigt; men ganske imod hans
Hensigt er Følgen samtidig bleven den, at hans moderne
Digtning er bleven uden nævneværdig Indflydelse paa
Litteratur, Kunst og offentlig Mening.
I en mindre Gruppe af Skuespil fjerner Edv. Brandes
sig i Emnet fra sin egen Tidsalder og anlægger en
historisk Kolorit. I »Daarernes Formynder«, 1894,
stiliseres det attende Aarhundredes franske Form, i
»Asgerd« og »Muhamed« (begge 1895) er en strengere
historisk Farve anvendt paa Billeder fra det kolde
Nord paa Kristendoms-Indførelsens Tid og det varme
Østen ved den nye Religions Frembrud. Herhen hører
ogsaa det mindre Skuespil »Hos Sigbrit«, 1897.
Ogsaa som Novellist har Edv. Brandes forsøgt sig. »En
Politiker«, 1889, vakte kun efemer Interesse som
satirisk-polemisk Skildring af Partiforhold paa et
givet Punkt af den politiske Kamp. »Lykkens Blændværk«,
1898, tager mere alment Sigte paa Livet og naaer dybere
med sin Lære om vanitas vanitatum. »Det unge Blod«,
1899, gav Anledning til Sagsanlæg for utugtig
Fremstilling; Forfatteren idømtes en Bøde.
Større Betydning end ved sit dramatiske og episke
Forfatterskab har Edv. Brandes havt for sit Parti
og den fælles Sag som Organisator. Naar det i Broderens
Essay om ham (»Gjbr. Mænd«) hedder, at hans Indignation
over den Modstand, der rejstes mod Brandesianismen ved
dens første Fremstaaen, gav hans Tro til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
