Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarp og frisk Lugt af Muldjord og Strandtang
imøde; hans Skueplads er ikke det drømmende
halvmørke Boudoir med de polstrede Hynder og den
sandsepirrende Udsmykning, men det frie, aabne Land:
Mark og Skov, Hede og Strand, Udsigten over Fjord
og Hav. Pontoppidan er den mandlig stærke, nøjsomme
og sanddru Spartaner, hvor Bang er den kvindeligt
sygnende, raffineret nydende og fantastisk udskejende
Lydier. Ligesaa efterhængende Bang er efter det
Forbillede, der sidst har gjort Indtryk paa ham,
ligesaa personligt energisk stræber Pontoppidan
efter at gjøre sig fri for al Paavirkning, og han
lægger heri en af sin Slægts mest iøjnefaldende
Karaktermærker for Dagen: dens stærkt fremtrædende
Selvstændighedstrang. Thi ogsaa Henrik Pontoppidan
tilhører en berømt gammel Æt - men han koketterer
ikke dermed. Halvtrediehundrede Aar naaer det
pontoppidanske litteraire Ry tilbage i Tiden,
og lige op i vore Dage har Slægten fortsat disse
Traditioner, ikke alene hos den Forfatter, der her
paakalder vor Opmærksomhed, men ogsaa hos hans
Brødre: Dermatologen Erik P., Højskolemanden og
Præsten Morten P. og Psykiateren Knud P., der alle
have lagt en fint udviklet Fremstillingskunst for
Dagen i de forskjelligartede Emner, de have taget
under Behandling.
Faderen, Dines Pontoppidan, der som theologisk
Forfatter advarede mod den pietistiske Ensidighed
og formanede til ikke at tabe det Menneskelige af
Syne, var Sognepræst i Fredericia, da den yngre Søn
Henrik kom til Verden den 24. Juli 1857. Nogle Aar
efter blev Dines P. Præst ved St. Mortens Kirke i
Randers, og til denne By er den vordende Forfatters
Barndomsliv knyttet; i sin smukke Bog »Minder« (1893)
har han anskueligt skildret det gamle Randers med
dets Omegns ejendommelige Natur og gjennem Skildringen
draget en vemodig Barndomserindring om en af de
kvindelige Skjønheder, der i Forening med de bløde
Handsker og de velsmagende Lax dengang skabte Byens Ry.
Fra dens lærde Skole tog han 1873 Realafgangsexamen,
og Aaret efter fik han - ligesom »Lykke-Per« i hans
store Fortælling - Adgang til den polytekniske
Læreanstalt, ved hvilken han 1877 tog Ingenieurexamens
første Del; men da han tre Aar senere indstillede sig
til dens anden Del, forlod han Examen. Denne
Gjenvordighed kom til at danne Skjellet i Pontoppidans
Ungdomsliv. Den Bane, han havde udkastet for sin
Kaldsvirksomhed, bøjedes brat af, og Vejen førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
