Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad han her iagttager, strider ikke sjeldent mod den
vedtagne Formular. Saaledes i hans ligesaa ædruelige
som troværdige Bog »Landsbybilleder« (1883). Den første
af Fortællingerne »En Kjærlighedshistorie« beretter om
den kjønne Hegnsmandsdatter Grethe, der er Veninde med
den jevnaldrende Præstegaardsfrøken, tildels opdragen
sammen med hende og meddelagtig i hendes romantiske
Fremtidsdrømme og poetiske Livsbetragtning, men endda
af sin dygtige og myndige Moder drives eller tvinges
til Ægteskab med den lille hjulbenede Husmand Morten
Pers. Stor Fortvivlelse mellem Veninderne. Efter Aars
Forløb gjensees de. Ellen-Lisbeth, Præstedatteren,
er i Mellemtiden bleven gift med sit sværmende
Hjertes Idealbillede, men gjør ved Gjensynet et noget
havareret Indtryk og udtaler sig kun med Forbehold
om sin Lykke, medens Grethe, som er bleven bred og
buttet og har et Barn ved Brystet og et Par kravlende
paa Gulvet, frejdig vedgaaer, at hun er tilfreds med
Livet. Moralen udtales af hendes brave Moder: »Seer
De, gode Frue! Der var engang, De var vred paa mig -
jeg veed det nok; men da var De saa ung og kjendte
ingen Ting. Men nu har De jo seet lidt af Verden og
vel ogsaa prøvet Deres, kan jeg forstaa - og se, vi
gammeldags Bønder, vi har det nu saadan paa en anden
Maneer; for naar den ene er Karl og den anden er Pige
og de ellers er skikkelige og ordenlige og vil være
gode ved hinanden, saa er der jo dog, hvad der skal
til; og senere kommer jo Børnene, og saa saadan et Liv
sammen i Arbejde og Beskjæftigelse, tro De mig, lille
Frue! det er noget Andet end denne her Forfjamskelse,
som de kalder Kjærlighed!« - I »En Fiskerrede«
opstilles to tilsyneladende vidtforskjellige
Billeder: en Stranding for Aarhundreder siden, da
den halvvilde Kystbefolkning ledte Skibene ind paa
Revlerne med forræderske Blus, dræbte de Ilanddrevne
og bemægtigede sig Ladningen - og i vore Dage, da
Bjergningen foregaaer i lovformeligste Orden med
Strandingskommissionair og skriftlig Kontrakt og
det Hele. Skildringerne ligne to ganske objektive
Referater, men just derved virker Sammenstillingens
Satire dobbelt kaustisk. - Med kraftige Linier, der
ere bundforskjellige fra den bløde Ynde i wintherske
»Træsnit«, tegnes i »Bonde-Idyl« og »Arv« Billeder af
Almuelivet i dets daglige træge Gang og i en enkelt
stærkt bevæget Situation - Overfladen og Dybderne af
en Tilværelse, som Digtningen ofte har givet vrange
Forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
