Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det viser den hele Karaktertegning af den næsten
indtil Sindsforvirring brutale, hensynsløse og
selvgode Verdensomvælter, der da ogsaa, med ironisk
Belysning over sig, ender med at synke ned imod
Krapylet og, selv en halvforkommen Existens, leve
for at indskærpe en Stamkreds af andre forkomne
Personer det Hensigtsmæssige i stadig, for alle
Eventualiteters Skyld, at »holde Galden flydende«.
Af nogen litteraturhistorisk Interesse, som Udtryk
for modsatte Opfattelser hos Firsernes Ungdom, er
Debatten mellem Jørgen Hallager og den mere besindige
Kunstner Thorkild Drehling angaaende Digteren
Sahlmanns skiftende Standpunkter. Jørgen dømmer ham
med vildt Had. »Med alle sine byronske Bravader har
han dog aldrig været Andet end et tre Alen langt
Pattebarn«, siger han. »Og saadan er de mere eller
mindre allesammen derhjemme. Det er vor Ulykke! Ikke
Spor af Rygrad; bare Brusk og rhetorisk Sprællen og
lyrisk Savl .... Et nyt Ideal hver Uge. Man skifter
Anskuelser ligesom man skifter Skjorte. En Digter, en
Kunstner er en Gøgler, en Charlatan, en Badutspringer,
der vender Vrangen ud paa sig selv til et højstæret
Publikums Forlystelse.« Thorkild seer Sagen fra
en anden Side: »Det er netop i mine Øjne Sahlmanns
store Fortjeneste, det bedste Bevis paa hans Geni,
at han før nogen Anden derhjemme sagde sig løs fra
alt Principrytteri og lod sin Pegasus tumle sig frit,
hvor den selv lystede, istedenfor at binde den som
Trældyr for Tidens sociale, politiske eller moralske
Omnibus.«
Samme Aar som »Nattevagt« udkom »Den gamle Adam,
Skildring fra Alfarvej«, en i Dagbogsform holdt vittig
Historie om de Puds, den slemme Fantasi kan spille et
velmenende Menneske. En anden Skildring fra Alfarvej,
ligesom den foregaaende en Jeg-Fortælling, »Højsang«,
udkom 1896 i lækker Miniatur-Udstyrelse med
Illustrationer og Forfatterportrait. I Forordet
anslaaes en skjemtefuld ironiserende Tone: »Jeg har
i den senere Tid ofte tænkt paa, om ikke ogsaa jeg
skylder Læseverdenen en tilforladelig og aabenhjertig
Redegjørelse for mit indvortes Menneske. I vore Dage,
da Litteraturen mere og mere udvikler sig til et
offentligt Skriftemaal, en Slags frivillig Gabestok
for Forfatteren og hans Livs Skjæbne, bør en Skribent,
hvem Publikums Dom ikke er ligegyldig, sikkert opgive
al gammeldags Forbeholdenhed og tilstede Læserne et
ugenert Indblik i sit Hjertes Lønkammer. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
