- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
691

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa være Jer fremmed? Er det os ubekjendte, ydre
eller indre politiske Forhold, der gjør, at I
bryder saa akavet overtvers med Traditionen? Det
forekommer os næsten selvmorderisk; undertiden blot
barnligt. Jeg har læst noget om, at I mener, de
gamle Baner ere saa uddybede, at der maa brydes nye
Veje og Stier. Nuvel! saa bryd dem over jeres Heder,
gjennem jeres Skove, men bryd dem gjennem jer egen
Jord! Forøvrigt troer vi Flamlændere aldeles ikke,
at jeres Baner ere saa uddybede, som I siger. Vi
virker dog under nogenlunde samme Forhold og Vilkaar;
og vi opdager stedse, at de gamle Baner hos os endnu
tillader en Færdsel, som Folket ikke fortryder
paa, og som de Lærde og Kunstnerne hos os finder
deres gode Regning - den aandelige - ved at gjøre
idelige Strejftog ad. Hvis det er fremmede Aander,
Skjøndt med Borgerret i jeres Sprog og jeres Sæder,
der fører an hos jer, saa bør de virkelige hjemlige
Aander hos Jer - bortseet fra mange politiske og
sociale Uoverensstemmelser - samle sig i en lignende
»Bevægelse« som hos os.«

Med denne Anvisning er Modsætningen mellem Ostende og
Brügge, mellem Fransk og Flamsk, Fremmed og Hjemligt
ført direkte over paa danske Forhold, som den jo ogsaa
hele Tiden væsenligst har havt for Øje. Noget klart
Program for den nationale Bevægelse er her jo ikke
givet og kan vel ogsaa vanskeligt forlanges, hvor der
mere tales ud af en bevæget Digterstemning end af en
rolig flersidig Overvejelse. Men imod hvem Stemningen
er rettet, er ikke til at tage fejl af og blev endnu
indtil Overflod tydeligt af den Protest, Drachmann
omtrent samtidig rettede mod »Gjen-nembruddets Mænd«
(S. 638-39).

Folket og Arnen, Hjemmet i udvidet og snevreste
Forstand, danne Grundtonen i de »Dybe Strenge, Digte
og Sange«, som udkom 1884 - et af Samlingens Afsnit
bærer endog Programtitlen »Dansk Bevægelse«. I Digtet
»Leon Gambetta (og vi selv)« manes »det brede
Borgerskab« frem til Modstand mod »Herrerne deroppe«
og »Herrerne dernede fra Gadens Smuds«, og der raabes
Ve over King Mob, hvis han vil bruge sin Nævemagt -
»det brede Borgerskab staaer paa hans Lig og jorder
Mobben under Gadens Stene.« Samfundet trænger til Ro
og kan kræve den som sin Ret, og Følelsen af
Solidaritet og Samvirken mellem dets gode Bestanddele
maa gjennemtrænge det:

Med Vaaben faaer vi aldrig Tingen klaret,
dertil er vi for jevne danske Mænd;
saa maa vi række Haand mod Haanden hen:
Forsoning maa vi ville - det er Svaret.

Hvem skal begynde? Spørger vi derom,
saa skeer det aldrig. Har Du Hjerte, kom!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free