Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst von der Recke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baaren af sin Popularitet udgav Recke 1876 et lille
Bind »Lyriske Digte«, efter den omhyggelige Datering
at dømme til Lyriske Digte. Hælvten skrevne før
»Bertran de Borns« Fremkomst. De ere, som al ægte
Lyrik, af en meget personlig Karakter og synes at
være udsprungne af stærkt spændte Sjælstilstande
i et Afsnit af Digterens tidligere Ungdomsliv. Det
første Digt fra 1867 jubler over den Ring, »som her
paa Fingren funkler« — »det er Salomons Ring, som
jeg løfter her, spring ud nu, I Markens Blommer!«
1870 er den bleven til den ulykkebringende Andvares
Ring, gjemt i den Skat af Blodrubiner og Taareperler,
Troskabspanter og brudte Løfter, som Fofner ruger
over i sin skumle Hule — »aarvaagen som en Drage;
den Skat, jeg ruger paa, min Sorg, skal Ingen fra
mig tage.« Saa følger den hele Række af henved
tresindstyve Smaadigte, snart pathetisk bevægede,
snart bittert spottende, snart vemodigt erindrende,
indtil Samlingen slutter med Digtet »Vision« (dateret
St. Hans Hosspital 21/1 76), i hvilket der skildres
de høje Tankers og de store Begjæringers vilde Ridt
henimod et Maal, som de ikke naa, fordi de afmægtigt
maa standse foran den mørke Kæmpeport af Jern, fra
hvis Hvælving det lyder med advarende Røst: Vend
om! Det er paatide. Hvad der først overrasker ved
disse Digte af en ung Forfatter, er den fuldkomne
Beherskelse af Formen. Det er Vers uden Lyde,
klare og naturlige, bløde og melodiske. Heiberg
siger etsteds, at, ret forstaaet, kan en — især
lyrisk — Digters hele Berømmelse ikke udtrykkes
kortere end med Ordene: »han skriver smukke Vers.«
Slaaer dette til — og »ret forstaaet« er Udtalelsen
rigtig nok — saa er Recke en Lyriker af høj Rang. Her
tænkes ikke nærmest paa den fuldkomne Overvindelse af
selvopstillede Vanskeligheder, Skjøndt det er værd at
gjøre Bekjendtskab med et i fire Strofer gjennemført
Metrum som f. Ex. dette:
Ud paa Jagt til min Højsals Pragt,
hvor Løvspringet bryder!
Sløver en nagende Tanke mit Sind,
spinder et plagende Lune mig ind —
ud at stole paa Senernes Magt
og paa Gangerens Dyder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>