Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frits Holst - Henrik J. Greensteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Demoralisation, medens Aaret efter »Hverdagsfolk« atter
tog det bestandig Borgerlige under komisk Behandling.
Der er mange ud af Livet grebne Figurer, megen god
Vittighed, stundom ogsaa nogen sviende Persiflage i
disse Komedier, der i Aand og Udførelse slutte sig
til vor ældre sceniske Digtning og besidde dens ægte
danske Temperament. Det var da ejheller underligt, at
Holst søgte til Nationalscenen og denne til ham. 1876
opførtes det femakts Skuespil »I Overgangstiden«, et
i mange Henseender dygtigt Arbejde, hvis Fejl nærmest
var Mangel paa Begrænsning — det spillede i mere end
fire Timer — og dernæst at de oprindelig anslaaede
brede Linier mere og mere sammenflettede sig til den
drevne Theater-tekniks Intrigespil med Anvendelse af
traditionelle Trics. Men Figurerne vare klart tegnede
og Replikerne vittigt rammende, især de, som vare
lagte i den raisonnerende Læges Mund, den praktiske
Fornufts Repræsentant, der udtalte Stykkets Lære: »Det
gaaer med Idealister som med de gamle Stradivarier,
de maa slaaes i Stykker og igjen sættes sammen,
før der kommer en Violin ud af dem, der kan spille
med i Orkestret.« — Et Par dramatiske Smaating, »Den
lykkeligste Dag«, 1879, og »Paa Pension«, 1883, have
havt god Scenelykke; ligeledes det paa Dagmartheatret
opførte Lystspil »Hr. Skaarup og hans Venner«.
Henrik J. Greensteen (1833—96), Jevnaldrende med
Bjørnstjerne-Bjørnson, hørte til den Ungdom, der i
Slutningen af Halvtredserne svoer til den unge
norske Digters Fane og dannede Skjoldborg om hans
Ry. Selv var han mere modtagende end ydende. Et lille
Bind Digte 1859 paaagtedes ikke meget udenfor den
litteraire Venneklub (Cl. Petersen, V.Wille o. fl.) —
af Modstanderne kaldet »Galehuset«, fordi den samledes
i Bidstrups Kafé paa Kongensnytorv. Greensteen skriver
i en lille Strofe fra en senere Tid om Livet som en
Flod, hvis Leje udtørres af Døden:
Ak, blir den saa en Vej blandt andre Veje,
og skal det glemmes, hvor dens Vover gik?
Skal ingen Vandringsmand med vaagent Blik
lede om Guldstøv i det tørre Leje?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
