- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
802

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Møller - Edvard Blaumüller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udfører han denne Analyse uden at tage sin Tilflugt
til nogen særlig subtil Sprogkunst med nydannede Ord
eller søgte Vendinger. Man læser derfor med den gode
Kunstfølelses Velbehag de to Bind: »Hændelser«, 1890,
og »Koglerier«, 1895, tilsammen sexten Fortællinger
om Personer og Forhold, der ikke ere af dagligdags
Art, skjøndt de fuldt ud høre Livet og Virkeligheden
til. Aldeles mesterlig er den knappe Beretning i
»Kuling«, med lyslevende Tydelighed staaer Kapitainen
i »Tømmerpladsen« os for Øje, den fine Ironi, hvormed
Jeg-Fortælleren af »Sommerblæst« udleverer sig til
Beskuelse, eller hvormed Slutningen af »Den brudte
Ring« belyser den foregaaende Skildring, er Mønster
paa diskret Kunst, og i »Taage«, »Spejlet«, »Gjæster«
og »William« har Stilen klassisk Renhed og Klarhed.

EDVARD BLAUMÜLLER, født den 12. April 1851 i Kjøbenhavn,
blev Student 1870, paa et Tidspunkt da - som han siger
i Kantaten ved Femogtyveaars-Jubilæet:

de store, fjerne Vidder
laa aabne for vort Blik,
og hvo der vilde fare,
fik gjøre nyt Bestik.
Det nytted ikke længer
at te sig gammelklog,
man maatte gaa i Lære
paany som Skolepog.

Begyndelsen var Kaos
med Kimens ramme Dunst,
men siden faldt der Klarhed
paa Videnskab og Kunst.
Der fremstod nye Mestre,
som pløjed Tankens Muld,
og vore Fædres Harpe
tog nye Strenges Guld.

Filosofikum tog han med en for alle Fag tilføjet
særlig Udmærkelse, og Prof. Brøchner opfordrede ham
indtrængende til at blive indenfor det filosofiske
Fakultet, men Blaumüller valgte det theologiske,
tog Embedsexamen og blev Præst først i Asminderød,
senere i Kjøbenhavn. Som Digter debuterede han 1886
med »Saul, Tanker og Billeder«, der aabenbarede
baade en original Tilrettelægning af det saa hyppigt
før benyttede Emne og en udpræget lyrisk Kraft, parret
med fin Smag og Skjønhedsfølelse. Kritiken, ialfald
den konservative Presses, modtog Arbejdet med megen
Anerkjendelse, men der hengik dog et Tidsforløb af
otte Aar, inden Blaumüller, nogle lyriske Smaadigte
fraregnede, paany mødte til Sangerstævne, dennegang
med den store episke Digtning »Agnete og Havmanden« (1894,
tredie Oplag 1898). Folkesangens Sujet er med megen
Sindrighed lagt til Grund for en Fortælling om vor Tids

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free