Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med det røde Skjæg«. Den større Vælde og Vægt i det
Emne, der behandles i Digtet »Bjovulv« (1899), har
medført større Fynd i den metriske Form. Versene tone
som et Skovhorns dybe Klang under løvfulde Egekroner,
de ere nær i Slægt med Oehlenschlägers Malmtoner, naar
han fortæller »et Sagn, fuldværd at høre«, et og andet
Sted, hvor Stemningen indrømmer det, sammensmeltet
med et Chr. Winthersk Sprogmetal. For Exempel de
gotlandske Vikingers Indsejling i Isefjorden:
Da blaanede der af Havet
et vildfremmed Land
med Klint og lyse Lunde;
det var den danske Strand.
Ud fra Kysten drev der
en Brise dem forbi,
de kjendte baade Kløver
og Skovmærker deri.
Et Gab i grønne Banker,
og der var Isefjord.
Tæt ved den vestre Tange
for fulde Sejl de foer.
Paa Marken stod de høje
graa Kampesten i Ring;
der holdt fra de ældste Tider
Danskerne deres Thing.
Mod Hjorteborgens Guldgavl
de retted deres Kaas;
højt over fjerne Lunde
bag Fjordens Bund den saas.
Den lyste som en Lue
mod Himlens højblaa Hvalv;
et Neg af blanke Straaler
stod derover og skjalv.
De foer over Voven,
men sidenhen krøb
de langsomt ind i Landet
ad smalt snoede Løb,
hvor Fiskeørnen skreg
over de kratvoxte Øer
og Vinden sagte hvislede
gjennem de grønne Rør.
Hist og her paa Bredden
stak der en Egeknark
i Sky med Knortegrene
og dybtsprukken Bark;
men over Kæmpekroppen
bar den et Silkeskrud,
sit bløde brune Vaarløv,
som nys var foldet ud.
Og langs henunder Brinkerne
Hvidtjørnen stod
og rystede de hvide
Smaablomster for sin Fod.
De bitte hule Blade
laa paa det blanke Vand;
med Dønningen bag Skuden
de skyllede til Land.
Men stundom var der Højskov,
hvor Askekroner tæt
gik sammen over Masten
med Fjerløvets Net;
og fra Mundingen af den klare
strømstride Aa
ind i grønlig Dæmring
over glidende Vand de saae.
Læser man Versene højt for at nyde deres liflige
Klang, vil man tillige faae et forstærket Indtryk
af den Anskueliggjørelsens Kunst, den unge Digter
raader over: Sejlleden skildres i Billede paa
Billede, afløsende men ikke fortrængende hinanden,
og medens man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
