- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
823

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som det hedder i et af de smukke Digte,
der ere indflettede i Fortællingen:

Elsker Du Bonden i hans lune lille Vraa,
skal Du sove i hans Seng, ved hans Bord tage Sæde;
skal Du lempelig og munter i Bryggerset gaa,
skal din Naal ikke ruste, din Rok ikke staa,
skal Du takke for Sol og for Væde.
- Men elsker Du Ingen, skal Du græde.

Elsker Du Sangeren, som Guldharpen slaaer,
skal Du tie til og lytte, naar han Visen vil kvæde,
skal Du møde ham i Engen, hvor Smaablomsterne staaer,
skal Du juble, naar han kommer, og smile, naar han gaaer,
skal Du binde hans Hu med din Glæde.
- Men elsker Du Ingen, skal Du græde.

Elsker Du Junkeren, som jager i Lund,
skal Du bede for din Moder og fly fra hendes Sæde,
skal Du give ham dit Hjerte og give ham din Mund,
skal Du tage af hans Hænder som hans Hest og hans Hund
dine Hug og din Ære og Æde.
- Men elsker Du Ingen, skal Du græde.

1898 udkom »Sulamiths Have«. Som Pesten drev
Boccaccios unge Adelsmænd og skjønne Damer bort
fra Firenze og samlede dem til Fortælling af
Decamerones sindrige Eventyr, saaledes er det
for Ewald »Sortsygen«, d. v. s. den pietistiske
Kristendom, der slutter en Kreds af unge Fruer sammen
om en frisindet gammel Grevinde (en nær Slægtning af
Paillerons livskloge gamle Adelsdame i »Hvor man
kjeder sig«) med hendes fra Omverdenen afsondrede
Slot til Mødested. For at forkorte Tiden og som
Modgift mod Hellighedssmitten - som dog flere af
dem bukker under for - fortælle de tourvis hinanden
smaa Historier om Kjærlighed à la Boccaccio og
Brantôme. De ere holdte i en adstadig Krønikestil,
bag hvilken det ofte meget vittige Skjelmeri med
dobbelt Virkning stikker Hovedet frem. En direkte og
meget skarp Polemik mod den indre Missions Præster
og Lægmænd kommer tilorde i »Pastor Jespersens
Juleaften«, ligeledes 1898. Handlingen er naturligvis
arrangeret i Øjemedets Tjeneste, men indeholder
utvivlsomt Træk, der stemme med Virkeligheden.

En helt anden Gruppe af Ewalds Skrifter have vi for os i
hans paa en mere og mindre moden Ungdom beregnede Eventyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free