Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Wied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landskabsbillede er tegnet. Eller Bogens Slutning:
»Skumringen blev dybere og dybere. Stjernerne
glimtede frem; og hist og her ude over de dunkle
Marker tændtes et enligt Lys bag en Rude. Natten sank
stor og stille ned over Jorden. Og i det Fjerne gøede
den traditionelle Hund.«
Af dramatiske Arbejder skrev Gustav Wied 1892 det
lille Skuespil »En Bryllupsnat«. Senere fulgte (1896)
det treakts Satyrspil »Erotik«, et ret tarveligt
Stykke, der gjør rig Brug af forlængst antikverede
Virkemidler som stereotype Talemaader i trættende
Gjentagelse for at karakterisere forskjellige
Personer, Fremmedord i forvansket Form og fejlagtig
Anbringelse o. desl. Springet er stort fra disse
Naiveteter til den virkelige Kunst i Wieds sidste to
Arbejder, der begge ere skrevne i dramatisk Form:
»Fire Satyrspil (Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde«
eller »En Mindefest«, »Herrens Venner«, »Centrum« og
»Døden«), 1898, og »Det svage Kjøn, fire Satyrspil«
(»Hendes Naade«, »Fru Mimi«, »Frøken Mathilde« og »Ane
Marie«), 1900, begge udkomne i flere Oplag. Med disse
Smaastykker dramatiske Form forholder det sig dog paa
en egen Maade. De have mere deres Styrke i Dialogen
end i Handlingen, og nogle af dem se end yderligere
ved hyppige Dekorationsskifter ganske bort fra de
sceniske Opførelsesvilkaar. Paa den anden Side kunde
det synes, som om de meget indtrængende og udførlige
Regie-Anvisninger tilsigtede at give Skuespillerne
en til det Yderste omhyggelig Instruktion. Men seer
man nærmere til, viser det sig, at disse vejledende
Indskud have nærmere Adresse til Læseren end til
Skuespilleren, og at de hyppigt udvides til rene
episke Skildringer af udvortes og indvortes Tilstande
som Baggrund for og Udvidelse af de Optrædendes Tale,
De kunne mangengang være af stor komisk Virkning,
som naar det i en Persons lange Enetale ganske tørt
foreskrives: »taler sig flere Grader Réaumur op«,
eller at en anden »ihukommende sine Tvillinger nikker
heftigt«, eller at »Postmesteren sætter sit Træben
(thi naturligvis har han Træben, da dette er den
fornemste Adkomst til at blive Postmester i Kongeriget
Danmark med Bilande. Vi kjende ikke Forholdene paa
de vestindiske Øer) . . . sætter sit Træben haardt
i Gruset« o. s. v. Som Exempel paa, hvorledes disse
Regie-Angivelser kunne svulme ud i episk Bredde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
