- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
944

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forskjellige Forfattere - Fr. Krebs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1893 udgav han Skriftet »Guld og Sølv«. Dr. Fraenkel
(A., født 1851) staaer fornemmelig i Gjæld til tydsk
Videnskab, saaledes til Brentano, hvis Værk om
Arbejdsydelsens Forhold til Arbejdsløn og Arbejdstid
han har oversat. I en noget bred og ordrig, men
letflydende og underholdende Fremstilling har han
behandlet det moderne Samfunds fremspirende
Nydannelser under Brydningen mellem de
individualistiske Theoriers Praxis og Associationens
voxende Samfundsmagt, saaledes i »Livsspørgsmaal«,
»Arbejderorganisationernes Maal og Midler« og i
»Carteller«; som Talsmand for industrielle Interesser
er han endvidere optraadt i »Erhvervspolitiske
Flyveblade« (1-2), i sit lille Arbejde
»Landbrugskrisen« (1896) samt i Monografien »Gl.
Carlsberg«. Leigh-Smith har skrevet om Landbrugets
Kreditinstituter. Endelig ere Problemer fra Økonomiens
Theori gjorte til Gjenstand for Behandling af Ernst
Brandes i »Samfundsspørgsmaal« (1885) og af Madsen
Mygdal i »Frihed«.

Jevnsides med den her skildrede Udvikling, der i det
Hele og Store tager sit Udgangspunkt i den klassiske
Økonomi - ihvorvel Afskygningerne ere saa talrige,
at man umærkelig glider over i den Retning, der nu
skal skildres - gaaer der i dansk Litteratur andre
Strømninger - dog her i Landet kun ret sparsomt
og spagfærdigt repræsenterede, - der stille sig
fjendtlig overfor »Smithianismen«, Individualismens
»Rovdyrmoral«, den paa den frie Konkurrence opbyggede
Samfundsorden. En dygtig og sympathetisk Repræsentant
for Forfægterne af den gamle Tingenes Tilstand, for
en Konservatisme, der i den moderne Udvikling seer
en Fare for de moralske Krebs. Følelsers Trivsel,
er Stiftslæge Fr. Krebs (1814-1881), der uden at
stille sig stejlt umedgjørlig overfor Tidens
Rørelser med Varme og Kraft tager til Orde for
et langsommere Tempo i Udviklingen, der formaaer
at bevare de gamle grundlæggende borgerlige Dyder
Arbejde og Sparsommelighed og ikke slaaer Døren op
paa vid Gab for Pengegriskheden og en Materialisme,
der forringer Menneskets aandelige Værdier. Ud fra
sin Lægeerfaring bekæmper han en hensynsløs Udnytten
af den menneskelige Arbejdskraft som stridende mod
Hygieinens Fordringer; med Fremsynethed gjør han
Forslag om tvungent Bidrag til Sygekasser og
Alderdomsforsørgelse, ligesom hans Skrifter
overhovedet ere rige paa praktiske Vink; han nærer
Frygt for Udstykningsfriheden, holder paa tvungent
Lærlingevæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0984.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free