Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Eginhard Schiern - Peter Edvard Holm - Christian Walther Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Øje for Berøringspunkterne mellem Nationaliteterne
har viist sig i hans Studier over den danske
Nationalitets Undergang i Skaane efter Afstaaelsen
1660 og i mange Skildringer af Nationalitetskampene
i Belgien, Bøhmen og andre Lande, som han paa sine
mange Rejser havde seet paa nært Hold. Hans Studier
angik ofte Ubetydeligheder, men foruden at hans
Stil var aandrig og fængslende, fordybede han sig
gjerne i sin Gjenstand og bragte saameget Nyt med
under Betragtningen af den, at Læsningen altid gav
Udbytte. Hans Afhandlinger, der ofte behandlede
geografiske og ethnografiske Spørgsmaal, ere for
Størstedelen samlede i hans »Studier«, 2 Bind, og
»Nyere Studier«, 2 Bind. Schiern havde havt Sæde i
den grundlovgivende Rigsdag - ligesom Wegener og
Paludan-Müller - men hverken da eller under sin
senere Rigsdagsvirksomhed kom han til at spille
nogen Rolle. I det Hele have de danske Historikere
i det 19. Aarhundrede mere levet ved Universitetet
eller i Studieværelserne, end de have deltaget i det
praktiske, offentlige Liv; vi have i hvert Fald ikke
havt Statsmænd, Ministre eller ledende Politikere,
der saaledes som berømte Forfattere fra flere store
Lande i Europa have ladet den Erfaring, som de havde
vundet under en betydningsfuld praktisk Gjerning,
komme Opfattelsen af de svundne Tider tilgode, eller
som have ladet deres under den offentlige Debat vundne
Fremstillings- og Talekunst tjene til lyslevende at
mane svundne Dage af Graven.
Blandt de Historikere, der virkede i denne Periode,
maa endnu nævnes Professor Peter Edvard Holm (f. 1833),
der efter i sin Ungdom at have skrevet grundige
Arbejder om den romerske Kejsertid tog fat paa det
længe forsømte Studium af Danmarks ydre Politik i
nyere Tid - hvortil vi senere komme tilbage -, og
endvidere den frugtbare Forfatter, Overbibliothekar
CHRISTIAN WALTHER BRUUN (f. 1831), hvis mange
bibliografiske og litteraturhistoriske Skrifter samt
Levnetsskildringer have ydet gode Bidrag til
Reformationstidens og de to nærmest følgende
Aarhundreders Historie. Endelig bør det ikke glemmes,
hvorledes Historien havde vundet rige Resultater ved
det overordenlige Opsving, som Arkæologien havde fundet
i nyere Tid, og skjøndt J.J.A. Worsaae har sin største
Fortjeneste som Arkæolog, bør ogsaa hans historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>