- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1000

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Jakob Asmussen Worsaae

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herved fik den gamle Retning fra Aarhundredets
Begyndelse sit Dødsstød, og den umiddelbare
kritiske Iagttagelse af samtlige bevarede Minder
fra Fortiden blev fra nu af det faste Udgangspunkt
for den arkæologiske Forskning. Omtrent fra samme
Tid skriver sig »Blekingske Mindesmærker fra
Hedenold«, 1846, det første Led i den lange Række
af undersøgende Arbejder, i hvilke Worsaae vandt
sine Resultater paa en ny Maade, ved en planmæssig
gjennemført indbyrdes Sammenligning af arkæologiske
Hoved-Iagttagelser. Snart efter fulgte »Minder om de
Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland«,
1851, det betydeligste og maaske det smukkeste af
Worsaaes ældre Skrifter, og i 1854 udkom første Gang
»Afbildninger fra det Kgl. Museum for Nordiske
Oldsager«, den første billedlige Fremstilling af
Danmarks Oldsager og deres Klassifikation, et Arbejde,
der blev til lige Nytte for Videnskabsdyrkeren og
Lægmanden, medens det, hurtigt udbredt, førte Worsaaes
Navn ud over Verden. Den nye Inddeling af Sten- og
Bronzealderen, meddelt i »Vidensk. Selsk. Overs.«,
1859, var det første betydningsfulde Skridt, der
gjordes udover det af Thomsen opstillede System, til
videre Inddelinger efter kronologiske, geografiske
eller nationale Forhold. Senere fulgte, efter talrige
mindre Afhandlinger, i hvilke Worsaae efterhaanden
gjennemarbejdede de fleste Afsnit af vor egen
Arkæologi, oftest tillige under Inddragelse af store
Partier fra fremmede Omraader, forskjellige større
Skrifter, hvori de nye Opfattelser fremtraadte fuldt
gjennemarbejdede og i samlet Fremstilling: »Ruslands
og det skandinaviske Nordens Bebyggelse og ældste
Kulturforhold«, »Fra Sten- og Broncealderen i den
gamle og den nye Verden« (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1872
og 1879) og »Nordens Forhistorie«, 1881. Ved disse
talrige Skrifter indførte Worsaae den sammenlignende
Undersøgelsesmaade i den forhistoriske Arkæologi;
han lærte sin Samtid, hvorledes man skal samle sit
Stof for at opnaa virkelig betydelige Resultater; han
viste, at det arkæologiske Materiale kan behandles
paa videnskabelig Maade, og ved Siden af at sætte
Forskningen dens rette Opgave i Tilvejebringelsen
af historisk Kundskab mægtede han som Ingen forud
at fremstille dens Resultater. Worsaae maa saaledes
fremfor nogen Anden betegnes som Grundlægger af den
forhistoriske Arkæologi som Videnskab. Men Worsaae
havde tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free