Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmus Kristian Rask
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle japetiske (Sanskrit, Hindustani o. fl.),
andre »skythiske« (de »malebariske« Sprog: Tamulisk,
Telegu, Singalesisk o. fl.). Se om disse Emner navnlig
Rasks berømte lille Athandling om »Zendsprogets og
Zendavestas Ælde og Ægthed« (Samlede Afh. II. Bind).
Sidst, men ikke mindst, bør det fremhæves, at han fra
Indien medbragte en Skat af Haandskrifter, hvortil
idetmindste ikke dengang fandtes Magen i Europa,
f. Ex. de bedste Zendavesta-Haandskrifter, der endnu
kjendes, en Række beskrevne Palmeblade, indeholdende
Buddhisternes hellige Bøger, affattede især paa Pali
(en af Sanskrit udviklet senere Dialekt) og Singalesisk
(Sproget paa Ceylon); disse uvurderlige Manuskripter
findes nu paa de to store Bibliotheker i Kjøbenhavn.
Rasks Liv i Aarene efter Hjemkomsten fra Indien er en
Række Lidelser og Skuffelser. Han maatte paany kæmpe
med Fattigdom; først gav man ham en Statsunderstøttelse
paa 400 Rdl. aarlig, og da han saa (1825) fik et Tilbud
om et Professorat i Edinburgh (det var i den Anledning
han udtalte de berømte Ord: »Sit Fædreland skylder man
Alt, hvad man kan udrette«), gjorde man ham vel til
»Professor i Litterairhistorien med særdeles Hensyn paa
den gamle asiatiske Litteratur«, men uden at forhøje hans
Indtægter, Mod Slutningen af hans Liv forbedredes dog
hans Stilling, idet han 1829 blev Bibliothekar ved
Universitetsbibliotheket og endelig 1831 Professor
extraordinarius i de østerlandske Sprog.
Ogsaa Publikums Modtagelse af hans Skrifter beredte
ham Sorger. Man havde ventet en Masse interessante
Afhandlinger om »Bramanernes Visdom«, men i Stedet
udgav han bl. a.: »Spansk Sproglære« (1824), »Frisisk
Sproglære« (1825), »Dansk Retskrivningslære« (1826),
»Den gamle ægyptiske Tidsregning« (1827), »Italiænsk
Formlære« (1827), »Vejledning til Akra-Sproget på
Kysten Ginea« (1828), »Den ældste hebraiske Tidsregning
indtil Moses« (1828), »A Grammar of the Danish language
for the use of Englishmen« (1830), »Ræsonneret lappisk
Sproglære« (1832), »Engelsk Formlære« (1832), lærde og
grundige Værker, men slet ikke efter »Folks« Ønske; de vilde
høre om Indien og Persien, men derom taug Rask, - Mest
af Alt var det dog Retskrivningen, der forbitrede ham
Tilværelsen; i Anledning af dette fortvivlede Spørgsmaal kæmpede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
