Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmus Kristian Rask - Niels Ludvig Westergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagt enhver Sprogforsker af Rang, som Danmark har havt
i dette Aarhundrede, enten direkte eller indirekte
staaer i Discipelforhold til ham. Svagest er hans
Indflydelse paa Behandlingen af de »klassiske«
Sprog, hvor man tildels er gaaet sine egne Veje,
og af de moderne Sprog, Tydsk, Engelsk og Fransk,
hvis grammatiske Behandling meget længe har været
temmelig upaavirket af Sproghistoriens Resultater; kun
undtagelsesvis (som i Peder Hjorts bekjendte »Tydske
Sproglære« og i Paul Hagerup Tregders »Græsk Formlære«
1844) sporer man i ældre Værker angaaende disse Sprog
nogen Paavirkning fra Rasks Skrifter; i den indiske
og nordiske Filologi møde vi derimod en lang Række
Forskere, der alle mere eller mindre slutte sig til
Rask, deres Videnskabers fælles Fader. Orientalisterne
ere selvfølgelig færrest i Antal, men til Gjengjæld
have vi her i Niels Ludvig Westergaard (f. i Kbhvn.
1815, fra 1845 Professor i de indiske Sprog, død 1878)
en Videnskabsmand, hvis Navn kjendes af alle den
sammenlignende Sprogvidenskabs Dyrkere i hele Verden.
Kun femogtyve Aar gammel udgav han et af sine
Hovedværker -»Radices linguæ Sanscritæ« (trykt i
Kjøbenhavn, men paa tydsk Forlag, 1840-41), en Ordbog
over Verberne i Sanskrit, en storartet Frugt af
Westergaards kolossale Flid paa hans Studierejser i
Tydskland og England, og et Værk, der i hele Europa
har bidraget mægtig til Sanskritstudiernes Fremme. -
Selvfølgelig maatte det ogsaa være Westergaard
magtpaaliggende at komme til at gjæste Østerlandene,
hvilket lykkedes ham i 1841, da han med Regeringens
Understøttelse afrejste ad Søvejen til Bombay, hvorfra
han, efter et Ophold paa et Aar, drog til Persien
for derfra over Tiflis, Moskov og St. Petersborg at
vende tilbage til Danmark (Ankomst 1844). Hans Rejse
er kun lidet mindre mærkelig end Rasks, som den jo
næsten var et omvendt Spejlbillede af; han havde
ligget for Døden i Ispahan og under den strengeste
Vinterkulde gjennemrejst det indre Rusland, han
havde gjennemsøgt Indiens gamle Templer og gjæstet
Persiens Ildtilbedere, der havde indviet ham i deres
Mysterier, i brændende Solhede havde han kopieret
Kileindskrifter, og han medbragte endelig ogsaa en
stor Samling af indiske og persiske Haandskrifter. I
een Henseende danner Westergaards Rejse derimod en
glædelig Modsætning til Rasks: Westergaard havde
endnu et langt Liv for sig og fik derved Lejlighed
til ganske anderledes end sin store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
