Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Filologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1791-1852) og den berømte islandske Patriot og
Historiker Jon Sigurdsson (1811-79).
For at aabne den dannede Læseverden Adgang til
den oldnordiske Litteraturs rige Skatte, have
flere Videnskabsmænd fra Tid til anden udfoldet en
betydelig Virksomhed. Peter Erasmus Müller (S. 948)
gav i sit underholdende og lærde »Sagabibliothek«
I-III (1817-20) en Oversigt over Sagalitteraturen med
udførlige Gjengivelser og Vurderinger af Sagaernes
Indhold. Finn Magnusen oversatte den ældre Edda, I-IV
(1821-23) - en nyere Oversættelse (1870) af samme
Værk skyldes Adjunkt Hans Georg Møller (1832-77)
- Rafn m. fl. gav Oversættelser af Fornaldar sögur
(Nordiske Fortids Sagaer, I-III, 1829-30) og Fornmanna
sögur (Oldnordiske Sagaer, I-XII, 1826-37), og
N.M. Petersen bearbejdede de betydeligste isl. Sagaer
(Nials, Egils, Grettes m. fl.) i sine bekjendte
»Historiske Fortællinger om Islændernes Færd hjemme
og ude«, I-IV (1839-44, 3.Udg. beg. 1900).
Som Vejledning til Studiet af den oldnordiske
Litteratur bør endnu fremhæves Carl Rosenbergs
(1829-85) »Træk af Livet paa Island i Sagatiden«
(1871, 2. Udg. ved Valtyr Gudmundsson 1894).
Rosenbergs stort anlagte, men desværre kun halvt
fuldendte, aandfulde og grundige Værk »Nordboernes
Aandsliv« (I-III, 1878-85) behandler ikke alene de
nordiske Folks Gudetro og Lovgivning, Industri og
Kunst, Sprog og Skrift m. m., men særlig angaaende
den oldnordiske og gammeldanske Litteratur indeholder
det fortrinlige Oplysninger.
Kulturlivet paa Island er desuden behandlet af
Højesteretsassessor Vilhjálmur Ludvig Finsen
(1823-92), som dels har udgivet de forskjellige
Redaktioner af Graagaasen, dels i nogle lærde
Afhandlinger (i Aarbøger for nord. Oldkyndighed
1873 og Videnskabernes Selskabs Skrifter 1888) har
skildret Retsvæsnet paa Island under Sagatiden. -
Familielivet i samme Tidsrum er (i Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed 1870) behandlet af Bibliothekar
Dr. Peter Erasmus Kristian Kålund (f. 1844), som
desuden i sit store Værk »Bidrag til en historisk-
topografisk Beskrivelse af Island« (I-II, 1877-82)
har givet en paa Selvsyn grundet Beskrivelse af
Sagaøen med stadigt Henblik paa de i Oldskrifterne
omtalte Lokaliteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
