Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Otto Friedrich Muller (II, S. 290), som uden
Sammenligning var vor mest anseete og fejrede
Zoolog i Udlandet, stod uden al Forbindelse med
Universitetet, og J. Chr. Fabricius (II, S. 293)
og M.T. Brünnich (II, S. 289) maatte søge bort
fra Kjøbenhavn for at subsistere, og med de tre
her nævnte Mænd døde ogsaa omtrent Zoologien ud
her i Landet. De daværende zoologiske Professorer
vare sandelig ikke Bannerførere i deres Videnskab
og de manglede ogsaa det væsenligste Substrat for
deres Virksomhed, i gode og tilstrækkelige Samlinger
af Naturalier. Savnet af saadanne Samlinger er
derfor ogsaa den stadige Gjenstand for Zoologernes
Klager i de Tider, og Tilvejebringelsen af Samlinger
den fornemste Opgave for »Naturhistorie-Selskabet«;
men hvorfra skulde Universitetet, som tilmed da led
under økonomisk Tryk, skaffe Penge til saadanne
Udgifter, som slet ikke interesserede eller kunde
interessere Konsistoriets øvrige Medlemmer, og hvor
skulde der skaffes Plads til dem?
Dog Savnet af Samlinger blev omsider saa tydeligt,
at Staten mente, den maatte træde til, og i 1806
oprettedes et kongeligt Museum for Dyr og Mineralier,
det populairt senere hen saakaldte Fuglemuseum i
Stormgade, som snart af Tønder-Lunds Enke kjøbte den
for sin Tid meget betydelige Sehestedt-Tønder-Lundske
Insektsamling, der var saameget vigtigere, som J. Chr.
Fabricius paa den i væsenlig Grad havde bygget sine
Hovedværker over Leddyrene, Insekterne paa den Tids
Sprog. En anden Maade, hvorpaa Staten sørgede for
denne sin nye Samling, var at den bekostede store
Indsamlinger af Naturalier i sine Kolonier, navnlig
da i Grønland. At det dernæst ikke var Meningen at
skabe et nyt Raritets-Kabinet, et »Kunstkammer«, viste
Ansættelsen af J. Chr. H. Reinhardt ved Samlingen
af Dyr, og det lille Arbejde »Om Respiration og
Respirationsorganer hos Insecterne«, som Reinhardt
udgav (1808) kort efter sin Ansættelse som et Slags
Indbydelsesskrift til zoologiske Forelæsninger, var
vel ogsaa et Habilitations-Skrift til en Professur ved
Universitetet, og da nu Reinhardt virkelig ogsaa 1813
ved Siden af sin Ansættelse ved det kongelige Museum
opnaaede Posten som zoologisk Professor, fik
Universitetet derved faktisk et Museum til Brug for
sin Professor og dennes Forelæsninger. Universitetet
bliver ogsaa nu den væsenligste Faktor og den sikreste
Støtte for Zoologiens Studium herhjemme, og da denne
personlige, omend senere hen kun delvise Forbindelse
mellem Statens og Universitetets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
