Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgen Christian Schiødte - Johannes Theodor Reinhardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tale, dertil manglede han den nødvendige Forening af
flere af de Egenskaber, som høre hertil.
En karakteristisk Buste, modelleret af Krøyer og støbt
i Bronce, er opstillet paa Zoologisk Museum og giver
et Billede af ham fra hans ældre Dage.
JOHANNES THEODOR REINHARDT (1816-82) var Søn af den
ældre Prof. J. Chr. H. Reinhardt; han var opfødt i og
stærkt gaaende op i det daværende kgl. Museum, og hans
Studier og Arbejder falde for Størstedelen indenfor
dettes Samlinger, som han ogsaa væsenligt bidrog til
at forøge ved sin Deltagelse i Galathea-Expeditionen
og sine gjentagne længere Ophold i Brasilien. Hans
Arbejder ere hovedsagelig mindre, meget omhyggeligt
udførte systematiske og faunistiske Undersøgelser af
Dyregrupper eller Dyr henhørende til Hvirveldyrenes
Række, til den Afdeling af Museet, som han 1848 blev
Bestyrer af. Hans første Arbejde »Nøjere Oplysning
om det i Kjøbenhavn fundne Drontehoved«, 1842, vakte
dengang, da saa faa Levninger af denne uddøde, højst
besynderlige Fugl kjendtes, megen Opmærksomhed, men
han forsømte at udnytte dette interessante Fund paa
tilstrækkelig videnskabelig Maade, og hans mundtlige
Udtalelser om dets Stilling i Systemet blev derfor
litterairt udnyttede af fremmede Forfattere. Foruden
mindre Bidrag til den danske Fauna, saasom »Om den
kirgisiske Steppehønes (Syrrhaptes paradoxus)
Forekomst her i Landet i indeværende Aar« (1863),
og til Færøernes Fauna har han leveret flere
Meddelelser om Grønlands Fauna. Hans fleste og
vigtigste Afhandlinger angaa dog Brasiliens og det
vestindiske Øriges Krybdyr- og Fiskefauna, tildels
i Samarbejde med Chr. Lütken. R. kom ogsaa ind
paa Hvalernes Naturhistorie og har hertil leveret
flere Bidrag; hans første Arbejde over disse Dyr
var »Om Nordhvalen (Balæna mysticelus L.) navnlig«
etc., sammen med Eschricht (se nærmere under denne
i det Følgende). Til Leddyrenes Naturhistorie har
han leveret flere interessante Smaating om Dyr,
han havde fundet paa sine lange Rejser. R. var
væsenligst Faunist, men vi finde dog ogsaa blandt
hans Undersøgelser ikke faa, omend mindre eller smaa
Bidrag til Hvirveldyrenes Anatomi eller Iagttagelser,
som have større systematisk Betydning, saaledes i
»Herpetologiske Meddelelser. I. Om nogle smaa Gruber,
hvormed Skjællene hos mange Slanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>