- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1080

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Carl Bang Bendz - Adolph Hannover

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tegner, hvorom det rigt udstyrede Billedværk »Icones
anatomiæ vulgarium Danicorum mammalium domesticorum«,
1850, bærer det bedste Vidnesbyrd. B. har ogsaa
beskjæftiget sig indgaaende med Husdyrenes Parasiter,
og til det af ham stiftede, endnu udkommende
»Tidsskrift for Veterinairer« har han leveret flere,
dog mest refererende Artikler.

ADOLPH HANNOVER (1814-94) begyndte sin Forfattervirksomhed
ligesom Eschricht og Bendz med Bidrag til Nervesystemets
Anatomi og Fysiologi, men han fortsatte sin Beskjæftigelse
hermed i videre Omfang, og hans betydeligste Præstationer
angaa denne Gjenstand. H.s tidligste Publikation er hans
Inauguraldissertation »De cartilaginibus, musculis, nervis
auris externæ, atque de nexu nervi vagi et nervi facialis«,
1839, hvori han især forfølger Nerveforløbet hos Mennesket
og flere Pattedyr. 1843 udkom hans »Mikroskopiske
Undersøgelser over Nervesystemet«, med 7 vel udførte
Kvarttavler, hvis vigtigste Del handler om Nethindens
Bygning i Øjet. H.s Undersøgelser, navnlig om Øjet, vakte
ikke ringe Opmærksomhed, og de afgav Grundvolden for alle
senere Arbejder herover. H. udstrakte sine Undersøgelser
om Øjet ogsaa udover dettes nerveuse Del, se hans
»Opdagelse af Glaslegemets Bygning i Øiet«, 1845, og hans
»Nogle Iagttagelser af Lindsens Bygning hos Pattedyr og
Mennesket«, samme Aar, der ligesom den foregaaende
Afhandling strax oversattes paa Tydsk. En Del af sine alt
publicerede Afhandlinger om Øjet og nogle nye Tillæg
udgav han i et lille Bind »Bidrag til Øiets Anatomie,
Physiologie og Pathologie«, med 4 Tavler, 1850, hvilket
Bind ogsaa udkom paa Tydsk med Hovedtitel »Das Auge«,
1852. Sine Undersøgelser over Øjet afsluttede H. med
ȯjets Nethinde, en histologisk, historisk-kritisk og
physiologisk Undersøgelse«, med 6 Kobbertavler, 1880.

En anden Række af hans Undersøgelser angaaer de haarde
Huddannelser, Tænder, Skjæl og Pigge; de indledes med
hans anseelige »Ueber die Entwickelung und den Bau des
Säugethierzahns«, med 8 Tavler, 1856, og efterfulgtes
af »Om Bygningen og Udviklingen af Skjæl og Pigge hos
Bruskfisk tilligemed udførligere Beskrivelse af tvende
herhenhørende Former«, med 4 Kvarttavler, 1868.

I sine sidste Aar beskjæftigede H. sig fortrinsvis med
Primordialbrusken og dennes Forhold til Hjernekassen og
Kroppen med Lemmernes Knogler. Forholdet til Hjernekassen
er en videre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free