- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1121

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysik - Hans Christian Ørsted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FYSIK.

Af Professor C. Christiansen.

Medens Naturvidenskaberne dyrkedes med ikke ringe Iver
og Held hos os i det sextende og syttende Aarhundrede,
er der i denne som i flere andre Retninger en kjendelig
Tilbagegang i det attende. For at bøde derpaa havde man
1753 indkaldt Tydskeren Kratzenstein (II. 286-88), og
han har ganske vist udrettet meget for Naturvidenskaben
i Almindelighed og Fysiken i Særdeleshed i den lange
Aarrække, i hvilken han virkede ved Universitetet. Nogen
varig Frugt efterlod hans Virksomhed sig dog ikke; ved
hans Død 1795 blev hans Plads besat med Aasheim, som
stod langt tilbage for sin Formand i Kundskaber og
Dygtighed; han døde imidlertid allerede Aar 1800. Medens
det saaledes ikke rigtig vilde lykkes at fremme det
fysiske Studium ved Universitetet, havde den stærke
Udvikling i Naturvidenskaberne, som udmærker Slutningen
af det attende Aarhundrede, ogsaa paavirket Aanderne
herhjemme, og en af de vigtigste Frugter deraf have vi i
den første danske Lærebog i Fysik, som udkom 1794; dens
Forfatter var Kammerherre A.W. Hauch (1755-1838). Hauch
havde tidlig fattet Interesse for Kemi og Fysik, paa
Udenlandsrejser var han kommen i Berøring med den Tids
mest fremragende Naturforskere, selv havde han skaffet
sig en meget betydelig Samling af kemiske og fysiske
Apparater, som nu findes paa Sorø Akademi, og som han
har beskrevet i et eget Værk. Hauchs Begyndelsesgrunde
i Naturlæren udkom i to Oplag og blev desuden oversat
paa Svensk og Tydsk. Det var ikke alene den første, men
i mange Aar den eneste paa Dansk skrevne Fremstilling
af Naturlæren, derunder indbefattet Kemi. Hauchs
»Begyndelsesgrunde« udmærker sig i høj Grad ved Klarhed
og Ædruelighed i Behandlingen og har vistnok havt ikke
ringe Indflydelse paa vor naturvidenskabelige Litteratur
i det Hele taget.

Medens Hauch fornemmelig var udviklet under Indflydelse af de
store franske og engelske Naturforskere, var Hans Christian
Ørsted (1777-1851) stærkt paavirket af den tydske Naturfilosofi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free