Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Indledning - Et Blik paa de hedenske Religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 . Indledning
disse Lande, hvor Sol, Maane og Stjerner lyser i skjønneste Pragt, blev Himmel-
legemerne Gjenstand for Tilbedelse; af denne Art var Soldyrkelsen i Babylon og i
det ægyptiske Thebæ, Maanegudindens Tilbedelse i Syrien og Stjernedyrkelsen hos
Araberne. De Folk, som arbeidede sig op til en vis Grad af Dannelse, søgte at
begribe det guddommelige Væsen derigjennem, at de lod Guddommeligheden gaa op
i de synlige Ting og opfattede den som det i Naturens Foreteelser egentlig og vir-
kelig værende; deraf fremkom den Retning, som kaldes Panteisme.
Samme Forskjellighed gav sig ogsaa tilkjende i den ydre Religionstjeneste.
Medens de raa Naturfolk med udenadlcerte Trylleformularer og Bønner nærmede sig
sin Fetisch og gjennem Amuletter og Talismaner søgte at beskytte sig mod fiendtlige
Aanders Indflydelse,Ik søgte de mere dannede Folkeslag at hæve sin Aand over den
lavere synlige
Natur, idet de
i Hymner og
Skaldekvad
skabte sig en
Gudeverden,
hvis ideelle
Grundlag var
Mennesket med
dets Liv, Stræ-
ben, Lidenska-
ber og Sam-
fundsforholde.
Det Menneske-
lige træder saa-
ledes frem som
Form og Ud-
tryk for det
Guddommelige
(Antropomor- -
fisme). Desp-
riske og føni-
ciske Stammer
holdt i blind
Underdanighed
under Natur-
kræfterne fast
ved den mørke
Ruin af Templet i Borsippa, Babels Forstad. Overtro, at de
kunde forsone
Guddommens Vrede ved at lægge sine Børn i Armene paa Jldguden Moloks
glødende Billede eller ved Utugt og en vellystig Gudstjeneste at forhverve sig Gud-
dommens Naade; raa Folkeslag ofrede Slaver og Krigsfanger paa sine Nationalguders
Altere; Grækerne derimod skaffede sig gjennem en forædlet, af sand Menneskelighed
gjennemtrængt Gudsdyrkelse en større Livsglæde, idet de for sine Guder fik istand
glade Feste, ved hvilke Poesien, Tonekunsten og den festlige Kordans kom til Udvikling.
J den hedenske Fortids Religioner spores en Bestræbelse efter at fatte den
Guddoms Væsen, som den mærkede baade i Naturen og sit eget Indre; gjennem
Uddannelse af Menneskeskjaelens guddommelige Kraft søgte man mere og mere at
hæve sig over det Forgjængelige Medens de semitiske Folk, især Babylonierne,
3 Ogsaa dette Væsen holder sig og det med den allerstørste Seighed under Folkenes Ud· .
vikling sra det raa Naturstandpunkt til storre Kultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
