Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Indledning - Frelsens Forberedelse og Tidens Fylde - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frelfens Forberedelse og Tidens Fylde. 5
Kristus, at det græske Sprog var almindelig kjendt og brugt af Datidens dannede
Klasser. Romersk Ret og græsk Dannelse, der slyngede sig om de talrige Folk som
et aandeligt Baand, gjorde, at man glemte, at Nationalitetens Skranke engang havde
adskilt de nu saa nær forbundne Folkeslag. « »
Det ene Romerrige var traadt i de forskjellige
Nationaliteters Sted. Nu først kunde ogsaa
Tanken paa et Gudsrige, der omfattede alle
Folk, skyde Rødder· Ligesom Jsrael trøstede
sig ved Fædrenes Forjættelfer og ventede, at
disse snart skulde gaa i Opfyldelse, saaledes
gik ogsaa Hedningerne med mærkelige Anelser
om en forestaaende Frelse. Af Svetonius og
Tacitus sees endog, at man havde et bestemt
Haab om, at en stor Verdenskonge, der kom fra
Juda, vilde fremkalde en gylden Tidsalder.
Dette Haab havde dels sin Rod i ældgamle
Forventninger hos hele Menneskeslægten om
en Guldalder, men var vel især en Frugt af
Jødedommens Indflydelse Denne var over-
ordentlig udbredt. Der fandtes neppe en By
af nogen større Betydenhed i Romerriget, uden
at den eiede en jødisk Synagoge. Men disse
Synagoger var aldeles ikke Samlingssteder kun ;
for de adspredte Jøden Ogsaa talrige Hed- kh
ninger holdt sig til den jødiske Gudstjeneste. «««—1«c»ckks»»«s» "
Disse havde Del i Jødedommens Velsignelser Sokrates-.
uden dog at have antaget Omskjærelsen og derved
forpligtet sig til den hele Ceremonitjeneste (Portens Proselyter). Fordetmeste var det
frelsesøgende Sjæle, der i Synagogerne søgte den Fred, som de ikke havde fundet
i Orientens berusende Gudsdyrkelse eller hos Fortidens og Datidens største Filo-
sofer og Vismænd. Men ogsaa mange Andre holdt sig til Synagogerne uden at
blive Proselyter. Saaledes havde der, fornemmelig i Asiens, Grækenlands og Mord-
afrikas større Stceder, dannet sig en Kreds om Synagogen, der hverken var hedensk
eller jødisk. J denne Kreds var det just, at Budskabet om Kristus først fandt glade
Bekjendere, f. Eks i Filippi (Ap. Gj. 16, 14) og Thessalonika (Ap. Gj. 17, 4) og paa
andre Steder. Disse Mennesker havde Jntet af Jødernes Nationalstolthed og prangede
ikke med farisaeifk Lovretfcerdighed Det var just disse to Ting, som gjorde det vanske-
ligt for Jøderne at tro Korsets Ord. Saaledes var derfra alle Sider banet Vei
for den Læge, der alene kunde afhjælpe og kom for at afhjælpe den dybt følte Nød.
s.
Jesus Kristus
« Zja Romerriget under Keiser Augustus havde naaet Høidepunktet af sin Magt,
; , lagdes i Jødeland Grundvolden til det Guds Rige, som var bestemt til at
« ’ gjennemtrænge og overvinde det romerske for saa derfra at udbrede sig
« over hele Jorden. Hvad Mennesket med sin egen Naturs Kraft formaar
at frembringe, det var Romerstaten da i Besiddelse af: ydre Magt og Glans,
lovbunden Samfundsordning, en as blomstrende Literatur og Kunst næret intellektuel
Dannelse; men inden Aandens Verden«føltes en Tomhed,som gav sig Udtryk i en
stigende Længsel efter det Oversandselige, en ængstelig Søgen efter den himmelske
Sandhed. De hedenske Religioner var udartede og i Forfald; den græske Gude-
verden og den romerske Statsreligion havde tabt meget af sin fængslende Magt over
Hjerternez Mysterier og hemmelige Lærdomme, hvori Samtiden søgte Trøst og Tilfreds-
stillelse, havde for Manges Vedkommende vist sig at være Vantroens Blændværk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
