Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Sidste Leveaar og Martyrdød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Den apostoliske Tid.
som »glubende Ulve« (Ap. Gj. 20, 29). Underveis saa han indom Milet, hvor
Trofimus, en af hans Ledsagere, maatte blive igjen paa Grund af Sygdom (2 Tim.
4, 20). Derpaa reiste han til Efesus, hvor Menigheden i høi Grad trængte Til-
syn og Pleie af en Mand som Paulus Men da Omsorgen for de andre Menig-
heder drev ham videre, indviede han høitidelig under Haandspaalæggelse og Bøn sin
mest betroede og ypperste Medarbeider Timotheus til at være sin Stedfortræder som
Hyrde og Tilsynsmand i den Kreds anenigheder, som laa omkring Efesus« (1 Tim-
4, 14, 2 Tim. 1, 6). At Paulus ogsaa besøgte Menigheden i Kolossæ er der
Grund til at antage; thi i Brevet til Filemon 22. Vers stiller han dette iUdsigt, og denne
Menighed var maaske mere end de andre truede af de omtalte Vranglærere.
hans Brev til Kolossenserne andet Kapitel første Vers fremlyser, baade at han har havt
en »svar Kamp« for Menigheden, og at han ikke dengang havde været der personlig.
· Fra Efesus synes det, at Paulus har gjort en Snarreise over til Makedonien,
maaske fordi en eller anden Menighed der har været udsat for Farer, som krævede
hans Nærværelse og hurtige Jadskriden. Det synes, som om Apostelen pludselig
har maattet forlade Efesus, før han havde faaet give Timotheus de fornødne Raad
og Vink med Hensyn til Ledelsen af de Menigheder, som var betroede ham; thi
Under sit korte Ophold i Makedonien (1 Tim. 1, 3), skrev han sit 1ste Brev til
Timotheus J dette giver han den herligste Anvisning til en frugtbringende Virk-
somhed for en Menighedsforstander. Det er ret et Hyrdespeil og giver et elskeligt
Billede baade af Paulus og Timotheus som Kristi Efterfølgere i Arbeide og Omsorg
for Sjælenes Frelse. Efter at være vendt tilbage til Efesus (1 Tim. 3, 14) og
have opholdt sig der en Stund. drog Paulus paany til Europa. Af 2 Tim. 4, 13
sees, at han underveis besøgte Troas. Da det var Sommer, lagde han igjen hos
Karpus sin Neisekappe samt nogle Afskrifter af den hellige Skrifts Bøger Paany
reiste han gjennem Makedonien og drog derefter til Korinth for at veilede og styrke
den derværende Menighed, som allerede for flere Aar tilbage havde voldt ham saa
megen Smerte og Angst. Saa lod han sin Medhjelper Erastus blive tilbage (2 Tim.
4, 20) og reiste op til Nikovolis i Epirus. Her tilbragte han Vinteren 64—65
(Tit. 3, 12). At hans ogsaa her var utrættelig virksom for Evangeliets Udbredelse og Sjæ-
lenes Befæstelse i Sandheden, kan neppe betviles. Maaske besøgte han ogsaa Dalmatien.
Det lader sig ikke med Sikkerhed afgjøre, hvor længe Paulus opholdt sig i
disse Egne. Men det er rimeligt, at han ved Efterretningen om den Forfølgelse,
som allerede havde rammet Menigheden i Rom, ilede den tilhjælp med Evangeliets
Trøst og sin rige Erfaring. Af denne engang saa blomstrende Menighed fandt han
nu blot Levningerne. Hvor længe Apostelen blev i Rom for at samle sammen
de Adspredte og paany ordne de ængstede og haardt prøvede Troende til en Menig-
hed, vides ikke med Bestemthed.
Et gammelt Skrift, der kaldes Muratoris Kanon73sz«, taler om »Paulus’s Reise
fra Byen (Rom) til Spanien«, og en af hans Samtidige, Clemens Romanus, for-
tæller i sit 1ste Brev til Korinthierne, der er skrevet i Aaret 96, at Paulus paa
denne sin sidste Missionsreise »kom til det yderste Vesten«. At hermed sigtes til-
Spanien, som han allerede iRomerbrevet(15, 28) taler om at ville besøge, er saare
rimeligt, og stadfæstes af en Række Vidnesbyrd fra de fem første kristelige Aarhun-
dreder. Om hans Virksomhed i dette Land ved vi intet, kun at der er Tegn til,
at der i Spanien allerede ved Slutningen af Sekstiaarene fandtes mange Kristne,
og det ligger da nær at antage, at disse var Frugten afPaulus’s Virksomhed paa Halveien.
Formodentlig under sin Evangelieforkyndelse i disse Egne blev han greben og
ført til Rom; thi i Aaret 66 finder vi ham atter som Fange i Verdensstaden. De
eneste sikre Efterretninger om Paulus efter denne Tid findes i hans andet Brev til
« Fortegnelse over de hellige Skrifter-, som læstes i den romerske Menighed ca· 160; blev’f
funden af Jtalieneren Muratori og kaldes derfor med hans Navn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
