Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Jacob den Retfærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Den apostoliske Tid.
Jakob den Retfærdige
an er en af Apoftelkirkens betydeligfte og eiendommeligfte Skikkelser; med
fin Gudsfrygt var han altid fammenvokset med det gamle Testamentes
. . - » Former, selv efter at han havde grebet Kristus i Troen og fundet sin
« — Salighed i ham. Det var hans »ftore Opgave at gjøre det sidste For-
søg paa at vinde Jødefolket i fin Helhed for Kristendommen«. Derfor var Jern-
falem Midtpunktet i hans Arbeidsmark; indtil sit Livs Ende nød han den samme
dybe Agtelse af Iødekriftne og Jøder. Ifølge Gal. 1, 19 kaldes han Herrens Bro-
der, og Hegefippus, en Jødekriften og Historiefkriver fra Midten af det andet Aar-
hundrede, benævne ham ,,den Retfærdige«. .
Af forskjellige Steder i det nye Testamente faar man et nokfaa tydeligt Bil-
lede af hans Virksomhed og Karakter. Man mener, at det er ham, som i Matth.
13, 55 og Mark. 6, 3 nævnes sammen med Jesu øvrige Brødre: Jofes, Simon
og Judas. Men endog faa sent som i sidste Halvaar før Herrens Lidelse og Død
omtales det i Joh. 7, 2—5, at hans Brødre ikke troede paa ham. Det maa der-
for antages, at Beskuelsen af Jesu Virksomhed, især i den sidste Tid af hans Liv,
og Indtrykket af hans Guddomshøihed i hans Lidelse og Død blev baade Jakob
og hans Brødre til evig Velsignelse. Det Syn af den Opstandne, som ifølge 1 Kor.
15, 7 forundtes ham, bidrog kanske mest til at fremkalde Omslaget, forjage hans
Tvil samt styrke og befcefte Troen paa Jesus som Guds Søn og Verdens Frel-
fer. Efter Jesu Himmelfart (Ap. Gj. 1, 14) finder vi allerede hans Brødre som
Medlemmer af det kriftne Samfund. Ikke lang Tid efter Jakob den Ældres Død
(i Aaret 44), maa han have indtaget en betydelig Stilling iMenigheden iJerufalem.
(Ap. Gj. 12, 17). Sammen med Petrus og Johannes ansaaes han nemlig for en
af Kirkens ,,Støtter« (Gal. 2, 9). Ved Apoftelmødet i Jerusalem (Ap. Gj. 15)
gjorde hans Stemme Udflaget, idet han i Overensftemmelse med Paulus vilde, at
Hedningekriftne skulde være løfte fra det mosaiske Buds Aag. Han holdt det dog
for nødvendigt at tøile de Hedningekriftnes altfor frie Sædet ved at byde dem at
iagttage de saakaldte Noahs Bud. (Ap. Gj. 15, 13——2·1). Idet han erkjendte
deres forskjellige Misfionskald, beseglede han Vidnesbyrdet om sit Troessamfund med
Paulus ved et broderligt Haandtryk (Gal. 2, 9). Under Apostelen Paulus’s sidste
Ophold iJerusalem iAaret 59 (Ap. Gj. 21) staar Jakob, Herrens Broder, omgivet
med en ydre Anseelse som ingen anden Iødekriften. Men paa samme Tid skinner
hans Interesse for det jødifke Løftevæfen igjennem. Han giver nemlig Paulus det
Raad at rense sig fra Mistanken for at forstyrre de Kriftnes jødifke Skikke ved at
aflægge et Naziræerløfte. Derfor er det ogsaa, at de, som ivrer for den mosaiske
Lov, beraaber sig paa ham som deres Hoved (Gal. 2, 12) og søger at modarbeide
den friere evangeliske Opfatning, som Paulus havde gjort gjældende
Disse Træk forener sig til et tiltalende Hele, naar vi betragter denne apostoli-
ske Mand i hans Sendeskrivelfes Speil. Denne er fandsynligvis skreven noget før
Apoftelmødet i Jerufalem (Aar 52) og er stilet ,,til de tolv Stammer, som eri
Adspredelfen« (Iak. 1, 1). Ved disse menes jødekriftne Menigheder udenfor Jøde-
land, i Syrien, Fønikien og Lilleafien, maaske ogsaa i Nordafrika, Grækenland
og Jtalien. Det maa nemlig antages, at der fandtes messiastroende Jøder rundt
om i disse Lande, dengang dette Brev blev skrevet (sml. Ap. Gj. 2, 9 flg.). Jakob
den Retfærdige betegnes som Brevets Forfatter efter Kirkens tidligste Jidnesbyrd
Blot en Mand, der nyder almindelig Anseelse kan udfærdige en saadan Sendeskri-
velfe, der er holdt i en slig Tone. Og han viser sigi denne som en Mand af
faft Karakter, der strængt og bestemt fordrer Opfyldelfen af den hele Lov, saaledes
som han opfatter den. Man mærker, at han er Reprcefentant for Jødekriftendommen«
i fin ædlefte og renefte Skikkelse. ·’
Naar man har ment, at der mellem Paulus og Jakob er nogen væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
