Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Den første større Kristenforfølgelse under Nero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Den apostoliske Tid.
Denne Forudfølelse kommer stærkt frem i Petrus’s første Brev, der er skrevet
kort før, Forfølgelsen brød ud. Apostelen siger utrykkelig: ,,Det er Tiden, at Dom-
men skal begynde fra Guds Hus« (1 Pet. 4, 17)· Og den kom ogsaa som en Storm-
Den ydre Anledning var
følgende: Natten mellem den
18de og 19de Juli Aar 64
brød der ud en voldsom Ilde-
brand i Rom. Den rasedei
6 Dage og 7 Nætter og lagde
Størstedelen af denne prægtige
By i Aske. Der fortælles,
at 4132 Huse blev et Rov-
for Flammerne Mange Men-
neskeliv gik tabt, Kunstskatte
as uberegnelig Værdi gik til-
grunde, og Hundredtusinder
blev husvilde. Det Rygte
kom snart ud blandt Folket,
at Nero selv var Aarsagen
—til den store Brand for at
kunne bygge Byen op igjen
saa meget skjønnere Ja det
fortælles endog, at Keiseren,
medens Flammebølgerne væl-
tede sig over Byen som
Bjerge, stod paa Mæcenas’s,
Taarn udklædt som Cithar-
spiller og til sin Lyres Toner
sang om Trojas Brand og
glædede sig over detforfærde-
Filosofen Seneca, UeroS Lærer lige Syn, han Nød- Det
er let forklarligt, at Folket,
som kjendte hans Luner og Galskaber, troede sligt om ham. Det var en
Nero værdigt og ganske i hans Aand, men det er alligevel meget tvilsomt, om
han bærer Skylden, ialfald har man ingen sikre Beviser derfor. Da han saa
Elendigheden og mærkede, hvor Harinen og Forbitrelsen voksede Dag for Dag,
gjorde han storartede Ofre for at lindre Nøden og gjenopbygge Hovedstaden saa
skjøn som muligt. Han søgte ogsaa ved Ofsre og Sonemidler at bortvende
Gudernes Vrede, men forgjæves Folket krævede Hevn. Jøderne, som selv var
bange, væltede Skylden over paa de Kristne, og hans ryggeløse Hustru Poppæa
Sabina, der var paavirket afJødedommen, hjalp dem heri, og bragte disse løgnagtige
Rygter for hans Øre; han troede dem, og en Forfølgelse mod de Kristne brød ud.
Først blev enkelte grebne og bekjendte, at de var Kristne; derpaa blev en stor
Mængde, som opdagedes ved disses Hjælp, dømte. Saa fulgte et Myrderi uden
Lige; Martyrerne fik lide uhørte Kvaler, og ,, orhaanelser søiedes til deres Pinsler«.
Nogle blev syede ind ivilde Dyrs Skind og sønderrevne af Hunde, andre korssæstede,
mange iførte Skjorter, ,,overstrøgne og indvævede med brændbareMaterialier·« Der-
paa satte man Jld paa dem, sorat de om Natten skulde oplyse Keiserens Lyst-
haver. En samtidig hedensk Skribent, der rimeligvis selv var tilstede, taler om ,,de
Ulykkelige, som staar og brænder i deres egen Flamme o·g Røg med Hovedet tvunget
i Veiret med en spids Pæl under Hagen, indtil de danner en bred Strøm (af Blod
og flydende Beg eller Svovl) paa Sandet«. ,,Nero-»« siger Historieskriveren Tacitus,
»anvendte sine Haver til dette Skuespil og lod afholde.Lege, under hvilke han i- en
Vognstyrers Dragt blandede sig iPobelen eller kjørte rundt iCirkus«, medens bræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
