Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Jerusalems Ødelæggelse - Kristendommens videre Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalems Ødelæggelse-. 53
Jøderne som Frafaldne og af Romerne som Jøder Hvem, der end fik Over-
haand, vilde dog de blive denne frygtelige Krigs uskyldige Offere
Judæa oapta, det overvundne Iudæa
Jerusalems Fald var ikke blot en Fuldbyrdels e af Herrens Dom over Jøderne,
i men er tillige et afgjørende Vendepunkt i Kirkens historiske Udvikling. Den Stils-
misse mellem Jødedom og Kristendom, som allerede Paulus havde bevirket, var ved
Jerusalems Ødelæggelse ogsaa gjennemfort i det Ydre. Jkke blot det jødiske Sam-
sund men hele den mosaiske Gudsstat, som var knyttet til Templet, var derved til
intetgjort Men dermed var ogsaa de Baand sønderrevne, som havde knyttetModer-
menigheden i Jerusalem til Templet og Gudstjenesten der. Denne Skilsmisfe blev
endnu større ved det voksende Fiendskab, som Jøderne efter Jerusalems Ødelæggelse
viste mod de Kristne. Med Palæstinas Erobring og den hellige Stads Ødelæggelse
var det jødiske Folk ingenlunde ødelagt Det varede ikke længe, før det igjen fam-
lede sig og dannede et nyt nationalt og religiøst Midtpunkt i den lille By Jamnia
eller J,abne der laa paa Grænsen af Judæa og Filistcea, ikke langt fra Middelhavet
J Talmud fortælles, at didhen flyttede det høie Raad, og her-blev ved en Række
fremragende Rabineres Anstrengelser ogsaa en ny Skole oprettet, som blev as stor
Betydning for Fremtiden. Men jo større den Kraft var, hvormed Jøderne saaledes
atter samlede sig som Lovens Folk, desto skarpere skilte de sig ogsaa fra de Jøde-
kristne. J de ledende Rabineres Øine var der Intet, der i den Grad truede den
ægte Jødedom som netop Kristendommen Man gjorde derfor alt, hvad man kunde,
for at reise en Skillemur mellem Jøder og Kristne Man fotbød ethvert Samkvem
med de Kristne, udtalte den stærkeste Fordømmelsesdom over deres Skrifter, ja optog
endog en ligefrem Forbaudelse over Kjætterne i fine daglige Bønner Man saa i
Kristendommen intet andet end Frasald fra Loven og i de Jødekristne en Sekt, som
med Vidende og Vilje foragtede Fædrenes Tro. Istedetfor at tilskrive sin egen
Synd den Gudsdom, som var gaaet over Folket, saa man deri kun Guds Vrede
over de Kristnes Frafald fra deres Fædres Lov. Alt dette maatte naturligvis støde
de Jødekristne end mere bort fra deres Landsmænd Bruddet mellem begge var
fuldstændigt og ulægeligt. Netop ved Jerusalems Ødelæggelse og alt, hvad dermed
staar i Forbindelse, blev Kirken bragt til fuld og klar Bevidsthed om, at den ikke
var nogen Fornyelse af Jødedommen, men et nyt selvstændigt Kristensamfund- for
enet med Kristus som sit Liv. Dernæst gik det nu tilfulde op for den, at Guds
Menighed var det gamle Jsraels Arvtager, og at de Helliges Samfund som det
sande Jsrael skulde optage alle Folk i sit Skjød og gjennemsyre dem.
Kristendommeng videre Udbredelse-
zszm Evangeliets Fremgang i denne Tid haves kun spars omme og usikre Op-
f lysninger Hvor længe Apostlene blev i Jerusalem efter Kirkemødet (Aar
, Ti 52) vides ikke med Vished. De forskjellige Sagn om deres Liv og
—s«—«2 Martyrdød har lidet historisk Værd, men hviler sandsynligvis paa den
Kjendsgjerning, at Apostlene har spredt sig rundt i Landene for at prædike Frelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
