- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
79

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Gudstjenesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Giidstjenesten ’7 0

Engel blev udfriet af Fængslet. Kjærnen i disse Gudstjenester var Agaperne eller
Kjærlighedsmaaltiderne med deres Høidepunkt, den hellige Nadvere. Hvad Ofringen
iTemplet afbildede, havde de Kristne her i sin fulde Virkelighed; thi Kristi Legemes
og Blods Sakramente hvilede jo paa det ene Jesu Kristi fuldkomne Offer, der
havde afskaffet ethvert andet sonende Offer. Disse Aftenforsamlinger var Menigheds-
fester i egentlig Forstand. J det fælles Maaltid fremstiller de Troende sig for den
usynlig nærværende Husfader (Matth· 25, 10; 20, 1; Lak. 23, 25; Joh. 12, 6;
13, 29; Luk 22, 35.) som hans Husfæller, hans egentlige Husmenighed. Jdet de
fuldbyrder hans Testamente (1 Kor. 11; Luk. 24, 35.) og forkynder hans Død,
modtager de hans himmelske Gaver som Forskiid og Pant paa, hvad Fuldendelsen
skal bringe (Luk. 12, 37; 13, 29z 22, 30. 18. Aab. 3, 20). Men de fremtræder
ogsaa som Guds Familie, som det af Herren kjøbte og i ham med hinanden ved
Kjærligheden forbundne Brodersamfund. Det er paa engang et Herremaaltid og et
Kjærlighedsmaaltid, det inderligste Udtryk for Samfundet med hverandre. —— De
Troende samledes altsaa til disse fælles Maaltider som en Discipelfamilie efter For-
billede af den af Jesus selv kaldte Apostelkreds Høidepunktet og Slutningen dan-
nedes, som anført, af Brødsbrydelsen.

Denne Handling, som gav hele Høitideligheden sit Navn, foregik saaledes, som
det var Disciplene bekjendt fra det uforglemmelige Samvasr med Herren den sidste
Aften før hans Død (Matth. 26, 20, slgn. Matth· l4, 19; Ap. Gj 27, 35; Luk
24, 30. 35; Joh. 21, 12)· Jesu Fremgangsmaade dengang havde sikkerlig fæstet
sig uudslettelig i deres Hukommelse lige til det mindste Træk (1 Kor, 11, 23 flg.).
J Overensstemmelse hermed var det tredie Bæger iPaaskemaaltidet, Velsignelsesbægeret,
der blev velsignet og sendt omkring som Erindringskalken om Jesu Død under Jhu-
kommelsen af hin uforglemmelige Stund, da Jesus selv havde bragt tredie Bæger i
Paaskemaaltidet i saa nært Forhold til sin Offerdød. Ligesom ved Høitideligholdelsen
af Paasken Forkyndelsen af den Guds Gjerning forenedes, som Paasken erindrede
Folket om, saaledes forbandt sig ogsaa med hin Brødsbrydelse og Kalk den høitidelige
Forkyndelse af de Ord, som Herren dertil havde udtalt; Handlingen blev saaledes
en Evangelieforkyndelse i høieste og fuldeste Forstand og i den korteste og fyndigste
Form. — Netop Tilslutningen til hint Jesu sidste Maaltid med sine Disciple med-
førte, at den hellige Handling fra først af var onisluttet af Bøn og Lovsang nær-
mest vel efter Davids Salmer, men vistnok ogsaa i Form af lovprisende Gjengivelse
af Jndstiftelsesordene. Hvert af de forskjellige Udtryk: velsigne, takke, lovsynge og
love (Matth. 26, 26; 27, 30; Ap. Gj. 2, 47) kan vel neppe opfattes som Betegnelse
for særskildte Arter Bønner eller Lovsange allerede af den Grund, at de bruges om
hinanden. Saaledes kan der da heller ikke om den musikalske Beskaffenhed af San-
gene siges stort mere end, at de har sluttet sig til den hebraiske Salmesang. Denne
kan vi maaske bedst tænke os som en smuk Oplcesning med regelmæssig Betoning og
lidt Melodi omtrent som vor »Messe«. Det sees ogsaa, at Apostlene ved disse Aften-
gudstjenester vrædikede og lærte om Kristus. Deres Prædiken var naturligvis her
af en anden Art end den missionerende i Templet og Synagogen. Den fremtræder
nærmest som en Tale til fællesEsOpbyggel—se, Trøst, Formaning og Helliggjørelse.
Efter Ap. Gj. 4, 33 var dog ogsaa denne Menighedsprædikens Hovedindhold om
Jesu Kristi Opstandelse (mærk nemlig den Stilling dette Vers har-mellem 32 og 34).
Det tredie Stykke var Bøn; rimeligvis benyttedes ogsaa Fadervor, der senere om-
tales som·en gammel, kjendt Bøn. Ogsaa særegne Bønneforsamlinger holdtes ved
vigtige Leiligheden (Ap. Gj. 4, 23; 12, 12). Altsaa holdtes i den første Tid dag-
lige Menighedssammenkomster (Ap. Gj. 2, 46; 5, 42) med opbyggelig Tiltale, Sam-
taler,.Nadverny·delse og Bøn Det er klart, at i disse Aftenforsamlinger laa den
kristelige Gudstjenestes Tyngdepunkt, først her var det fulde Brodersamfund, der er
Gudstjenestens Grund, og først her var Jesu Legemes og Blods Sakramente. Her
er det betydningsfulde Udgangspunkt for al senere Udvikling i den kristelige Guds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free