Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Den apostoliske Tid-
af 1 Kor. 14 Kap., dels af Forstanderne (Ef. 4, 11), dels under Presbyternes
Ledelse af andre, som havde Aandens Gave dertil. Alle undtagen Kvinder kunde
optræde, kun at det skeede ,,sømmelig og med Orden.« (1 Kor. 14, 40). Der
maa ogsaa have været et forunderligt Liv i Forkyndelsen i hin Kristendommens
første Vaar. Hele Menigheden var som et Folk af Prester! Den var skjænket en rig
Fylde og uudtømmelig Mangfoldighed af Aandsgaver, som i høieste Grad skjærpede
og helligede de Evner, der af Naturen var de Enkelte givne, saa Kristi Navn kunde
bekjendes og prises af mange Munde. Snart optræder Profeter to eller tre ad Gan-
gen (1 Kor. 14, 29) og med overstrømmende Kraft enten forudsiger tilkommende
Ting eller taler til Opbyggelse, Formaning ogsTrøst eller ryster Samvittighederne ved
at aabenbare Hjertets skjulte Raad (1 Kor. 14, 25), medens Andre af de tilstede-
værende bedømmer det (l Kor. 14, 29). Saa kan Tungetalere blive grebne af Aan-
den og falde i Henrykkelse; Fornuften træder fuldstændig tilbage, de er helt betagne
af Aanden, der selv frembringer Lydene, Orddannelserne, Tonerne og Tonesaldene,
som høres fra deres Læber. Hvad de fremlaller, er uforstaaeligt for dem selv, men
er Pant og Forskud paa hine ,,uudsigelige Ord« (2 Kor. 12, 4), som vi engang
histoppe skal faa høre. Derfor kan Tungetalen kun træde i Opbyggelsens Tjeneste-
naar den følges af Fortolkningens Gave (l Kor. 14, 5 13. 18, 19). Andre af
Menigheden kommer med Aandens sprudlende Vidnesbyrd om Kristus, nogle med
rolig Undervisning om Kristendommens Sandheder, Enkelte med Visdommens eller
Kundskabens Tale, men det paasees, at Alt sker til Opbyggelse (1 Kor. 14, 26).
Det mærkes dog, at der ogsaa var Fristelse til Uorden, som 1 Kor. 14 Kap. viser;
derfor minder ogsaa Apostelen om, at ,,Gud ikke er Forvirrings, men Freds Gud".
Det er særdeles lærerigt at se af Apostelens Ord i dette Kapitel, baade hvorledes
han hævder Gudstjenestens Frihed og Naadegavernes Ret og derhos indskrænker den
ved Ordenens Grundsætning og Opbyggelsens Maal.
Til disse rige evangeliske Vidnesbyrd kommer ogsaa Bønnen. Af dens Arter
mærker vi os, især efter 1 Tim. 2, 1 flg.: En Bedebøn og en Takkebøn for alle
Mennesker og navnlig for Øvrigheden. Denne Bøn, hvorved Hænderne rækkes op
(1 Tim. 2, 8), forrettedes ikke blot ved Presbyterne, men ogsaa af andre skikkede
Mænd i Menigheden· At Sang og Salmer var almindelige ikke blot privat (Ef.
5, 19), men ogsaa iForsamlingerne kan sluttes af Kol. 3, 16 og 1 Kor. 14, 15. 26,
hvor Apostelen opfordrer de Troende at paaminde hverandre med Salmer, Lovsange
og aandelige Viser og synge yndig for Herren. Vi ser altsaa, at Salmer, Hymner
og Oder eller aandelige Sange af forskjellig Slags lød i Opbyggelserne efter For-
billeder i den gamle Pagt, men friere og fyldigere. Det er uvist, om disse i den
Tid blev sungne af Enkelte eller af de Mange; det første er dog sandsynligst efter
1 Kor. 14, 15. 26. Hvad Sangen i Menighederne angaar, saa henvises vi ogsaa
til Johannes’s Aabenbaring, der indeholder mange Hymner og Lovprisninger, tildels
i Vexelsang (Aab. 19, 5. 4, 11); særlig gribende og høitidelig er følgende: »Hellig,
hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer«
(Aab. 4, 8). Man ved ikke, hvad man helst skal tro, enten at Johannes har optaget
Menighedssange eller Stykker af saadanne i sin Bog, hvilke var i Brug ved Guds-
tjenesterne paa hans Tid, eller at disse Stykker fra hans Skrift har øvet Indflydelse
paa Gudstjenesten og er blevne sungne under denne i forandret eller uforandret
Skikkelse. Det er ogsaa rimeligt, at Englesangen, Simons og Marias Lovsange og
andre lignende Stykker i det nye Testamente i en eller anden Form allerede tidlig
blev brugte af Menigheden, naar den jublede for Herren og gav sine Følelser Luft i Sang.
Saaledes er Opbyggelsesgudstjenesten sammensat af den høitidelige Tilbedelse
(Bøn og Tungetale) og af opbyggelig Tiltale,’ der vendte sig til Sandhedssandsen
og Samvittigheden (Undervisning og Profeti); indbyrdes adskilles disse Akter atter
derved, at en Gang den tænkende Betragtning (Bøn, Undervisning) har Over-
vegten, en anden Gang den geniale Grebethed, en Gang Fornuften, en anden Gang
den skabende Fantasi. Opbyggelsens Interesse fordrer, at det belærende Element er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>